fredag, september 14, 2007

Dilemma

Øv, jeg har lige erfaret, at julefrokosten på mit arbejde er lagt samme dag, som jeg skal til Marilyn Manson-koncert, nemlig den 14. december. En julefrokost, hvor der højst sandsynligt ikke er sparet på noget, på en arbejdsplads der er frisk og ungdommelig. Der er lagt op til et julebal i frådeland, det er svært at sige nej til. Ikke desto mindre hiver den efterhånden aldrende shockrocker stadig i mig, og billetten er købt. Shockrocker er måske for meget sagt, eftersom hans nuværende ry er lige så harmløst som de karrysild, jeg desværre må sige nej til. Men ja, trods alt, synes stadig at han er en oplevelse værd.
Og en julefrokost hvor værten er en forhenværende antikrist superstjerne (nuværende emo), med en menu, hvor både sildebord, hovedret og dessert består af fadøl og Valby Hallens kondensvand er vel heller ikke at kimse af.

2 kommentarer:

milroesen sagde ...

d.14 dec, så ved man det...altså med julefrokost. Du kommer vel med til fest i denne måned?

Runkedor sagde ...

Ja, det gør jeg da. Her er ulempen bare, at jeg skal op kl. lort næste dag, da jeg skal køre til BF-seminar i Vejle.