søndag, maj 13, 2007

Offline-generationen

Med inspiration fra den kære Edut, vil jeg nu komme med mine 25 ører om "offline-generationen". Hvis jeg forstår det ret, så er fremtidsforskernes budskab det, at en svær tilgængelighed i et online-samfund med til at gøre een til mere interessant? Hvad er det egentlig for noget pjat? At ens grad af interessanthed stiger, fordi man spiller lidt hard to get? At gøre sig interessant på den måde, må da virkelig være en desperat metode at ty til, når man har indset, at man bare slet ikke er særlig interessant?

Det er jo også bare en urealistisk piedestalisering der sker i hovedet på den, der ønsker kontakt med den "offline" person og har ikke noget med virkeligheden at gøre. Jeg tillader mig lige at give forskernes teori et ordentligt slag i hovedet med de udemærkede anti-mobilreklamer, der kører i biograferne inden filmen går på. I ved, dem med flyspotterne og "Iskrystaller, iskrystaller". Nemlig, at pointen er, at selvom du ikke kan få fat på dine venner, så betyder det altså ikke at de har et mere spændende liv end dig...

Og hvis det forholder sig sådan, så må de hjemløse drankere på Nørreport station, da virkelig være i høj kurs, for de er næppe sådan til at få fat på the online way.

4 kommentarer:

milroesen sagde ...

Hmmm tænk hvis den dag kom, hvor de faktisk kom i høj kurs fordi de er offline og trendye...det der offlinegeneration har jeg sgu ikke så meget fidus til.

Edut sagde ...

Jeg tror først og fremmest den skal forstås til et modsvar til de tider, hvor det var altafgørende, at man var til at få fat på 24/7 via mail, mobil, msn, skype, icq, pager you name it.

Personligt har jeg ihvertfald erkendt, at en weekend ofte kan blive meget bedre, hvis jeg lukker fonen og dropper mailen. Verden går videre, og man bliver ihvertfald ikke MINDRE interessant af, at man er lidt sværere at få fat i.

At føre den over på Nørreports drankere er nonsens. Apples and oranges my dear.

Anonym sagde ...

Det har vel også noget at gøre med, at tilgængelighed ikke altid er lige sexet. Du kan sgu ikke løbe fra, at en person ofte bliver mere interessant, hvis denne er lidt hard to get.

/P

Runkedor sagde ...

J: Ja, kan godt se din pointe, og også det med, at man altså ikke går glip af noget, fordi man lige er "offline" en dag.

Men at en weekend lige frem bliver bedre, fordi man "lukker af"? Hvordan det? Er det en belastning at ens venner gerne vil i kontakt med een?
For mig er det da lidt et privilegie at folk gider mig, men det er så bare min opfattelse.

P: jeg kan godt forstå dig, og så alligevel ikke. For det med "hard to get" synes jeg egentlig også er noget pjat. At man kun vil det, som er uopnåeligt, siger mere om at man er en person der er svær at gøre tilfreds, end det siger om den tilgængelige person...