mandag, maj 28, 2007

Last.fm-playliste

Begejstringen for min yndlingsoverspringshandling og nørdeting pt. vil ingen ende tage. Det drejer sig selvsagt igen om musiksiden last.fm. Denne gang fordi jeg har integreret den nyere playliste-feature her på min blog. Helt let, gratis og lovligt, er det nemlig muligt at lave sine egne playlister på last.fm, blot man er oprettet derinde. Disse kan så ”embeddes” på fx ens blog eller MySpace-profil, og man kan åbne dem som popup og bruge dem som sin egen personlige radio.

Jeg bestræber mig på at lave en playliste der indeholder en god række aktuelle Roskilde Festival-navne, så jeg kan føle mig opdateret rent musisk, når jeg om en måneds tid vender snuden mod festivalpladsen.

Men hvad er så ulemperne ved denne fantastiske service? For at dette skal fungere lovligt med copyrights og den slags, skal playeren opfattes som en radio. Dvs. man kan kun høre det som stream, og man kan ikke selv vælge rækkefølgen. Shuffling er standard. Derudover er det ikke alle kunstnere, der har numre tilgængelige, hvor nogen evt. kun har få. Men trods alt det, er det sgu en ret lækker feature.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Om en uge ligefrem?
Det er noget af en begejstring må man tilstå

Runkedor sagde ...

Doh, det var bare en trygfejl. Men interessant, at det er det man hæfter sig ved først, når man læser mine indlæg...