Der findes ikke problemer

Man hører af og til folk sige noget i retning af ”Lad være med at gøre det til et problem, for det er ikke et problem” og noget i den stil. Men hvornår er så noget et problem, og hvem skal bedømme det? For i og med, at man gør noget ”problemfrit” til et problem, vil det nødvendigvis også blive til et problem? For som jeg ser det, er et problem bare en konstruktion. En tolkning af en given situation. Af den pessimistiske slags vel at mærke. For de optimistiske ville måske tolke den samme situation som en udfordring eller en glæde, for lige at gøre det lidt firkantet.

F.eks.: man bliver omringet af 12 bevæbnede bandemedlemmer, der truer dig til at udlevere dine værdier. De fleste ville nok tænke: ”Shit, vi har et problem”, men den optimistiske…eller nej, nok nærmere den hyperoptimistiske ville tænke: ”Hey, her er en mulighed for at få nye venner”.
Den der tolker situationen som et problem, gør det muligvis pga. frygtsomme tanker om et længere ophold på skadestuen og en mistet mobil. Dette ser den hyperoptimistiske som en positiv ting, da han dermed kan holde fri fra arbejdet de næste par uger med god samvittighed, og kan score sig en god sjat forsikringspenge pga. den mistede mobil...og evt. de mistede tænder.

Groft sagt kan man sige: Der findes ikke problemer. Der findes kun pessimistiske tolkninger af virkeligheden.