Det bedste til mig og mine venner

Har lige besluttet at blive lidt personlig. Har nogle venner derude, der fortjener shoutouts og rygklapperi. Det er dem der lytter til mit galde, og viser overskud i situationer, hvor jeg kun kan tænke på mig selv. Hvor jeg gør myg til elefanter og ikke evner at se ud over mit eget hoved.

Tak fordi I bærer over med mig, når mit flueknepperi bliver for S/M-agtigt, og når mit ordkløveri flænser ordene til atomer. Fordi I prøver at forstå mig og min nogle gange uforståelige væremåde præget af lettere paranoia, mistillid og nærtagenhed, frem for at skubbe mig væk. Har sikkert brændt broer (eller været tæt på det) pga. folk, der tolker min usikkerhed som provokation og min indadvendthed som arrogance. Fedt, der findes disse folk, der kan se ud over dette. Og det er Jer. I ved hvem i er. Forhåbentlig. Ingen nævnt, ingen glemt…