fredag, maj 20, 2005

At være kranfører

Da jeg i morges var til vejledning på min skole i forbindelse med mit eksamensprojekt, kom jeg i et uopmærksomt øjeblik til at glane lidt ud af vinduet. Ude i horisonten var der et større byggeri i gang, og der stod en masse krane. Jeg undrede mig over, hvornår det var at jeg mistede fascinationen af disse fantastiske skabninger.Da jeg var yngre, var jeg ovenud benovet over disse kæmpe menneskestyrede tingester. Jeg har sikkert også en gang lavet en i forskelligfarvede Lego-klodser, for derefter at smadre ind i den med min fjernstyrede bil. Dette gjorde jeg i frustration over, at jeg fandt ud af, at det var utopi at have kraner der havde flere farver end et LSD-trip.Kranfører var i mine øjne ønskejobbet på linie med de gængse drengedrømme som politibetjent, brandmand og astronaut.Men den fascination er åbenbart fadet (Det skal lige siges, at astronautdrømmen blev sorteret automatisk fra, da jeg tog testen på www.rummet.dk), for når jeg i disse tider ser en kran, skænker jeg den lige så meget opmærksomhed som en pølsevogn. Den er der bare, og lægges kun mærke til, når man er hapsdogsulten.

Så var det jeg tænkte: Hvor bliver man egentlig kranfører henne? For jeg hører sjældent om kranføreruddannelseskampagner på siden af bussen med en Onkel Sam-lignende kranfører med ølmave, der peger ud og siger ”I want You”. Og hvilke typer mennesker tiltrækkes af at navigere et kæmpe fallossymbol. Det er jo en slags potensforlænger. Desuden er kranfører da en ret fed titel at bære rundt på. For kran er slang for kvinder, og at (for)føre kvinder er vel ikke en dårligt egenskab?

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du kan blive kranfører her http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-chauffoeruddannelsen

:o)

helen sagde ...

Many Radio Controlled Products supplier claims that they provide best products with excellent features but their Products damage after a short time .Nitrotek Provides Radio controlled cars,Radio controlled boats,Radio controlled jets, Radio controlled airplane and Radio controlled helicopter.All these products comes in different categories Rc cars are divided in three main categories ie.Nitro Radio controlled cars ,Petrol radio control cars and Electric Radio Controlled cars.