The Moose

Når jeg skal i byen og drikke fadbamsebjørne, må jeg mandagen efter på min netbank ofte se min konto et par hundredekronesedler fattigere. Med andre ord, det er ikke helt billigt, at drikke sig en lille beskeden fjer på, på Københavns barer og klubber. I aftes var dog en undtagelse. Jeg formåede at blive behageligt beruset og brugte under 100 kr. Og dette var inklusive to skønherlige pizzaslices fra 7-11, der skulle holde min mund og mave selskab på gåturen hjem. Og nej, det er ikke fordi at jeg bliver beruset af en enkelt øl. Fik drukket 5 store fadøl, der kostede 15 kr. stykket. Det er altså en tredjedel af hvad en øl koster på trendy steder som Rust og Krasnapolsky! Det skal dog lige indskyde, at det vi var 4 homies af sted, der skiftedes til at give omgang, så det blev 60 kr. pr. mand (på nær ham, der gav den 5. omgang. Ja, regnestykket gik ikke helt op) for et par timers øldrikning.

Jeg plejer altid at have dobbelt dårlig samvittighed efter en tur i byen. For det første pga. den alle de penge, man får brændt af (ens økonomiske sans falder, som alkoholpromillerne i blodet stiger), og for det andet fordi at man som regel er en slatten karklud dagen efter, der ikke formår at få ordnet alle de gøremål man havde sat sig for. Denne gang behøver jeg i princippet kun at have dårlig samvittighed pga. sidstnævnte.

Nåh ja, jeg skylder vist lige at reklamere for stedet. Baren hedder The Moose, og ligger ikke så langt fra Købmagergade. Et lille intimt sted, men åbenbart meget populært (nok pga. priserne), da man af og til stod som sild i en tønde. En lille ulempe for en hobby-klaustrofobiker som undertegnede, at man skulle masse sig gennem en kæmpe mængde hver gang man skulle på toilettet.
Ellers var det også lidt af et hit med en jukebox. Kan godt lide konceptet med at udlicitere musikvalget til kunderne. Dette faldt i vores smag, og vi skyndte os at smide en 20’er i, og ønske en masse musik ud fra vores smag. Men alligevel med respekt for det brede publikum. På den måde slap vi også for at lytte til klassiske jukebox-kendinge Himmelhunden og Rocazino-numre på repeat.

Konklusion: på trods af den lidt intimiderende stemning, der let bliver crowdede steder, er det nok ikke sidste gang jeg har sat mine fødder på ”Elgen”. De billige øl, juke-boxen med den relativt gode musiksmag samt den uhøjtidelige atmosfære er grund nok til at betale den et visit endnu en gang. Så kunne det også være, at det var muligt at få et bord at sidde ved.

PS: min farbror har en eller anden sær fetish for elge, så det ville være en oplagt stambar for ham.