torsdag, februar 10, 2005

At forvalte sin vrede

Hvorfor findes der så mange mennesker, der forvalter deres vrede helt forkert. Hvorfor skal jeg fx udsættes for en sur buschauffør eller kioskekspedient, fordi han har en dårlig dag. Det er jo ikke mig, der har gjort noget, men det er unægtelig den følelse man får, når man render ind i folk, der i vredens afmagt ikke kan tænke rationelt. Selv om folk har problemer med deres chef, kone eller anden autoritet, bør de da være i stand til at skelne tingene fra hinanden. At kunne kanalisere vreden det rette sted hen, og ikke mod de "uskyldige", hvori konfliktskyheden ikke er lige så stor.

Er det bare mig, der ser det som en dyd, at gå til problemets kilde, og arbejde ud fra det, frem for at lade andre mærke min frustration over noget de ikke er herre over? Er det et tegn på manglende balance og selvindsigt at folk skyder vreden fra sig hen mod "lettere" ofre?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu holder du fand'me kæft, Muus. Jeg har haft en pisse dårlig dag, og jeg gider ærligt talt ikke høre på alt dit lort. Nu vil jeg sætte mig ud i min bil, og forsøge at kanalisere min vrede ud gennem højre fod.

/Vredling (gæt selv)

PS: Skal vi egentlig ikke snart finde på noget? Vi kan eventuelt kanalisere store mængder alkohol igennem vores vredesbetyngede kroppe?

Anonym sagde ...

Vel talt, Muusling, vel talt. Findes der en universal-løsning på sure røvhuller med ondt i livet/røven, der forpester min dag, mon? Så må du gerne lige give den videre.

På baghånd tak.

Din for evigt,
Rebella

Ps. Jeg vil fandme også finde på noget, og det skal også være med alkohol og lækre stoddere (evt kællinger, høhø)