Melodød Grandprix

Snevejret og andre omstændigheder gjorde, at jeg skulle tilbringe en aften hjemme, og dermed foran fjernsynet. Adskillige kroner på budgettet var øremærket til store fadøl, men det må jeg have til gode.

Lige store dele af skræk og gensynsglæde prægede mit humør, da jeg erfarede at det var aftenen hvor der var Melodi Grandprix. Masser af nostalgiske minder er forbundet med dette fænomen. Dansk Melodi Grandprix 1988 var den første LP jeg købte, og Stig Rossen var den store helt i flere år efter. Men MGP var for mig typisk 80’erne, og der måtte det egentlig også godt blive. Ikke fordi det er decideret dårligt, men hverken Brdr. Olsen eller Søren Poppes catchy hits kan hamle op med Stig Rossen, Trine Dyrholm, Kirsten og Søren og Tommy S. endnu mere catchy evergreens. Man kan kun blive skuffet!

Første deltager var noget irriterende latinopop. Ved ikke om det er selve stilen der giver mig myrekryb, eller om det fænomenets dilletendens og døgnfluepotentiale. Og hvor havde man nu set ham forsangeren? I Big Brother?

Næste punkt på dagsordenen var med et par unge der vist var gået forkert. De lignede i hvert fald nogen der skulle til et talentshow på gymnasiet. To metroseksuelle 20-årige knægte spillende lettilgængelig guitarpop. Har ikke de store kommentarer til disse, da jeg vist var på toilettet da de spillede…Bortset fra et lille spørgsmål, om det kunne være dem der var nutidens Mabel?

Det næste, jeg registrerede, var Tue West’s far og hans bror Noller på banen. For endnu en gang var det Olsen Bandens tur til at synge sig ind i de 50-årige singlekvinders hjerter. Har dog ikke så meget at sige til denne låt, da fjernbetjeningens andre knapper lød mere tiltalende. Og med ”Very Bad Things” på den konkurrerende kanal, havde MGP pludselig fået en rival, så jeg måtte slibe mine multitaskeevner for at kunne følge lige meget med begge steder.

Så var der vist også en enkelt lille følsom ballade. De semi-shoegazende poprockere med langt hår og tatoveringer lignede langt fra noget, der hørte hjemme i dette forum. Hverken musikmæssigt eller stilmæssigt. Til gengæld er det sikkert den slags musik, der får masser af airplay på P3. Så selvom der er gode succeskriterer i det, er det desværre ikke lig med MGP-succes. Det er som om at ”rigtig” MGP-musik helst skal leve i en isoleret boble (sammen med vindere af Stjerne for en Aften), væk fra resten af den etablerede danske musikscene. For de eneste steder de dukker op er på Radio 100, lokalradioer, TV2-reklamer, på bøssebarer og halballer i provinsen.

Så var der min bybror Kim Schwarz, der med sin sangtekst bød på nogle af de tungeste klichéer, og lige egnet til Radio Køge, hvor han før har haft masser af airplay.
Bonusinfo: han har desuden været dommer til en talentkonkurrence, jeg deltog i for et par år siden med mit daværende band…

I min ivrigt zappende rastløshed registrerede jeg knap nok sang nr. 8, som skulle vise sig at blive vinderen. Sangen hed ”Tænder på dig”. Synes dog, at det er ret respektløst at lade en sang med sådan en titel optræde i et program, der i den grad henvender sig til børn og barnlige sjæle. Hørte kun lige sangen med et halvt øre, så fik derfor ikke fat i teksten. Men at putte tænder på en anden person, virker altså ret morbidt og perverst!

Med sin rolle som Karen i hele Danmarks Krøniken, burde der være god goodwill nok til at ryge blandt de 5 bedste for Pernille Højmark og resten af Sweethearts, men dette var åbenbart ikke nok. Her må jeg igen melde pas, da jeg ikke rigtig hørte sangen. Men mon ikke man kan konkludere, at bandet nok bør holde sig til covernumrene…eller biroller i dansk drama

Sidstnævnte var en ok sød tøs, der som den første af deltagerne kunne forsyne mig med en god dosis 80’ernostalgi. Hendes hår mindede mig nemlig om mit 3. klassescrush Tiffany - hende den 17-årige chick, der i 87-88 sang ”I think we’re alone now”. For resten, fik jeg heller ikke lige fat i hvad det var hun sang…

Jeg burde måske nok være lidt formel og slutte dette fine indlæg af med en afslutning eller konklusion…men det gider jeg ikke. I er velkomne til at skrive den for mig