Roskilde Festival 2005 - #2

Jeg har lige erfaret, at den billet (150 kr. billigere end normal pris) jeg købte via en ven, også gælder til Mediebyen. Så lidt luksus bliver der også plads til, dvs. træk og slip-toiletter, og muligvis muligheden for brusebade, hvor man ikke står i kø med andre nøgne unge mænd, som i en anden KZ-lejr. Små ting, der for en magelig person som mig, får ret stor betydning. Jeg er vel ikke den eneste, der efter en uge i et telt, pludselig kan se det overdrevet geniale i at sove under egen dyne.
Ellers er det vel også guf for enhver medieluder, at kunne færdes blandt journalister, reportagefolk og den slags. Personligt håber jeg, at få muligheden for at pisse over kors med Jens Jam Rasmussen, mens vi diskuterer festivalens mangel på noget mere ordentlig tråd.
Nå, men videre med musikken…

Fredag
Fredag ser umiddelbart ud til at stå i nostalgiens tegn. Audioslave kommer med Rage Against The Machine-riffs og bluesagtige ballader. Ordene siger, at de også vil spille gamle Soundgarden- og RATM-numre. Så der bliver nok lidt nostalgisk fællesrap, når Chris Cornell forsøger sig som vred ung rapper på ”Killing in the Name”.
Så er der nogle andre erfarne rotter inden for rockfaget, nemlig D.A.D. ”Dem skal man da se”, tænker man. Men tja, egentlig mest fordi deres gamle hits er med til at repræsentere end dejlig æra i mine teens. Og ja, jeg havde jo lovet at overgive mig til nostalgien denne fredag. Har kun set dem live én gang før, og det var i Tivoli sidste år, hvor lyden var så lav, at man instinktivt ledte efter en remote…
De mediehypede Bikstok Røgsystem står også på plakaten denne fredag. Der er ikke meget nostalgi over dem, og har da også set dem live 2 gange i år. De er ganske underholdende og energiske på en scene, så vil man lægge nostalgien lidt på hylden og stedet iklæde sig festtøjet, er dette en kærkommen mulighed.
Black Sabbath kender jeg egentlig ikke så godt. Men her handler det vel egentlig også mest om at se giraffen, selv om Ozzy-drengen nu mest minder mig om en bæver. Man skal i øvrigt heller ikke nedvurdere betydningen af, at kunne prale af, at have spillet luftguitar til ”Iron Man” spillet live. Forudsat, at den er på deres sætliste.
Sidste band er prettyboys’ne Mew. De gav en genoldig koncert i lørdag nat i 2003, og kommer snart med nyt materiale. Håber det mest er i den skævt rockende afdeling a la ”Snow Brigade”…
Sunn O))) skal da også lige nævnes. Kender ikke musikken, men på billederne ser de uhyggelige ud, og uhygge er ofte en tændende faktor hos mig. Desuden bør et band, hvis navn indeholder noget der minder om en smiley da ses…på trods af at musikken nok ikke er noget man smiler af…

Lørdag
Ok, jeg må nok indrømme, at lørdagen også vil bære præg af nostalgi. Duran Duran må ganske bestemt blive en oplevelse, og mon ikke også det bliver en sætliste der bærer præg af ”greatest hits”? Jeg bliver i hvert fald sur, hvis jeg ikke får lov til at høre ”A view to a kill”. Foo Fighters har jeg lyttet til siden deres debut for 10 år siden. De har leveret nogle ganske gedigne 1-2-3-4-rocknumre, der nok skal være fede at kaste djævletegn til. Har også fået smuglyttet lidt til deres kommende, og må nok indrømme, at det er et band der er ved at falde af på den. Eller også har min smag bare ændret sig.
Det samme kan man sige om Green Day, som jeg også var stor fan af den gang. 28. august er det 10 år siden, jeg så dem i KB Hallen. Rent musikalsk lyder det dog ikke til at de har rykket sig ret mange millimeter, så det bliver nok også for de gamle hits at man tropper op foran Orange Scene, hvor jeg gætter mig til at de skal spille.
The Tears er Suede-sangeren Brett Andersons og Bernard Butlers nye projekt, og burde trods lunkne anmeldelser lige checkes ud, hvis der er lejlighed.
The Raveonettes skylder! Da de spillede på Arena i 2003 varede det vist kun omkring en halv time, og det er for lidt. Men med nogle flere numre i bagagen kan det være, at de i år kan spille lidt længere.

Fortsættes om et par dage…