mandag, november 08, 2004

Tatoveringer som modefænomener

Ja, jeg ved godt, jeg lyder som en konservativ stodder, men nogle gange, bliver jeg nødt til at tage mig selv til hovedet, når jeg ser folk med "kreative" tudser på overarme, rygge etc.

Der findes mode inden for frisurer og påklædning, og det er alt sammen forgængeligt. For tænk på, når man kigger på 10 år gamle klassebilleder. Hvor tit er det ikke lige at man tænker "Hold kæft, hvad skete der lige for den der frisure?", som jo sikkert var det mest hotte på det tidspunkt.
Men er der nogen der tænker, at tatoveringernes skæbner kunne blive lige sådan? At man en dag vil se på Tribal-tatoveringer som man i dag ser på Ball-sweatshirts og crepet hår? Som noget passé. Nogle der tænker på, at tatoveringsmoden også vil skifte, og at man altså ikke lige ændrer tatovering så let som man vælger frisure?

Desuden har jeg set flere der med tatoveringer på hals og ansigt. Jeg er meget nysgerrig over, at lære lidt mere om disse folks tankegang, for den er vist meget fjern fra min. Er det evt. folk, der lever efter udtrykket "carpe diem", men tager det en tand for bogstaveligt?

Ingen kommentarer: