mandag, november 15, 2004

Mail til Brian Mikkelsen

Nedenstående er min kommentar til Kulturmedister Mikkelsens forslag om karenstid på cd'er på musikbibliotekerne:

Hej Brian Mikkelsen

Jeg har læst Kulturministerets pressemeddelelse, hvori i kommer med forslag om en karenstid på fire måneder på alle nye cd'er til bibliotekerne.

Her er lige en kommentar fra en storforbrugende musiklytter

I argumenterer med, at det er til for at hjælpe pladeselskaberne. Men hvad med kunstnerne? Det kan godt være, at deres cd'er bliver massekopieret, men er det kun en dårlig ting for dem? For det betyder jo også, at deres musik bliver hørt af flere. De får flere fans, og der kommer muligvis flere til deres koncerter. Jo flere der hører dem, jo bedre vil de klare sig på markedet.

Desuden skyder musikindustrien tonsvis af nye cd'er ud hver uge. Mange cd'er henvender sig til det samme publikum, nemlig de unge (min egen hypotese), og mange af disse er studerende på SU, og for nogle vedkommendes måske også studiejob. Og et SU-budget efterlader ikke mange kroner til cd'er om måneden. Så det er jo et spørgsmål om prioritering, hvad man vil købe.
Og så er det her de store kunstnere har fordele, for det er dem der laves en masse PR for. Og det gør at de små kunstnere glemmes lettere (min egen hypotese)

Det er her, at musikbiblioteket kommer til sin ret. For her har man mulighed for gratis at låne musik, man ikke kendte i forvejen. For nogen betyder det, at de får kendskab til en kunstner, som de så på lovlydig vis går ud og køber cd'en med kunstneren. Men realiteten er, at nok de fleste vil kopiere cd'en. Og det er det, jeg ikke ser som en nødvendigvis dårlig ting, da den afføder mange andre fordele (jf. min hypotese om hyppigere koncertgængeri). Koncerter kan man jo heller ikke kopiere, så her er man nødsaget til at punge ud, hvis man vil se et band live. Og en koncert er jo (i hvert fald i mine øjne) bedst, når man kender bandets musik. Ergo er her en dobbeltudgift. Man skal købe cd'en for at få det det bedste ud af koncerten.

Folk vil godt høre den musik der oppe i tiden, den der bliver spillet i radioen, den deres venner snakker om. Dette vil en karenstid også være med til at ødelægge. For 4 måneder er lang tid at vente på en ny cd, især i denne tid, hvor nye bands konstant vælter frem (bare tænk på Idols, Popstars og lign. koncepter). Så hvis et bands cd ikke er til at låne, er sandsynligheden for at folk gider høre dem 4 måneder efter, hvor deres succes muligvis er dalet, ikke stor. Nej, der skal smedes mens jernet er varmt.
Desuden vil det jo reelt heller ikke være 4 måneder man skal vente på en ny cd. For oveni kommer der jo ventetid, hvis andre har reserveret den før een. Jeg har personligt selv oplevet at vente op til 3-4 måneder på en cd, jeg havde reserveret.

Det var bare mit syn på sagen. Det er godt nok baseret på hypoteser, men det repræsenterer i hvert fald min holdning, og hvordan jeg (og mange af mine musikforbrugende bekendte) ser på sagen.

Ingen kommentarer: