tirsdag, november 10, 2009

Nasal glamrock og gæve bananer fra Langestrand

Hov, man kan jo nærmest høre støvet gro herinde. Det må jeg gøre noget ved.

F.eks. kan jeg fortælle om, at torsdag og fredag i denne uge byder på koncerter med to repræsentanter fra mit eget repertoire af ynglinge.

Fra glamrockindienasalforsangerfløjen kommer Placebo torsdag til KB Hallens dårlige akustik med deres nye album ”Battle for the Sun” i ryggen. Fra det kiksespisende Langestrand kommer de gæve bananer fra Malk De Koijn til Vega på fredag og giver et show. Jeg betaler i døren, fordi de har flow.

Jeg har allerede nørdet Placebo’s setlister fra den aktuelle tour på http://www.setlist.fm/, og jeg bliver sikkert sådan en irriterende know-it-all.

Under alle omstændigheder håber jeg at den potentielle tinnitus jeg har i weekenden vil være de to koncerter værd.

Ingen kommentarer: