Facebook og communities: den ”5. statsmagt”?

Ikke en dag går hvor der endnu ikke er oprettet endnu en gruppe på Facebook hvis formål er at brokke sig over en eller anden uretfærdighed i samfundet. Voldtægtsforbrydere der får for lave straffe, dyremishandlere, dumme politikere etc. Egentlig en meget smart måde for at pøblen kan blive hørt og få udtrykt deres utilfredshed. Det er den moderne version af et læserbrev, og ramaskriget spredes lynhurtigt.

Oftest opstår grupperne efter en eller anden sag har været omtalt i nyhedsmedierne (og her menes de mere etablerede medier), hvorefter folk ukritisk joiner grupperne, så de når en størrelse, der er værd at omtale i aftenens TV2-Nyheder. Og hvis vi er rigtigt heldige får vi et interview med den geniale stifter af gruppen, der synes at et eller andet er helt for dårligt. Omtalen i TV gør endnu flere opmærksomme på gruppen og den får derved endnu flere medlemmer. Og så er en sneboldeffekt sat i gang…

Sagligheden i gruppernes budskaber er dog sjældent i top og det er unuanceret følelsesporno af værste Ekstra Blads-kaliber. Mange taler, før de tænker. Det er meget let og meget lidt forpligtende at oprette en Facebook-gruppe med en eller anden sag. Alle med en holdning – og det uanset hvor lidt gennemtænkt og unuanceret den er – kan oprette grupper på Facebook. Men hvad gør det, at de kan tænke, for folk har jo stadig stemmeret og er dermed lydhøre i et demokratisk samfund, og dermed interessante for politikerne?

Spørgsmålet er om det hjælper og har nogen effekt? Politikere kan i hvert fald lynhurtigt danne sig et billede af hvilke mærkesager, der er værd at kæmpe for og hvad der har befolkningens interesse. Men rykker det overhovedet ved noget? Folk kan nøjes med at tage stilling og vise at de er utilfredse med et eller andet, men hvor mange tager reelt kampen op? Hvor mange af den slags grupper dør mon ikke ud, lige så hurtigt som de blev populære?

Så kan man snakke om at Facebook og evt. lignende communities er en slags 5. statsmagt, nu hvor det siges at pressen er den 4.? Eller kan man hellere argumentere for at vi skal operere med en ny definition af den 4. statsmagt hvorved at Facebook-grupper og lign. hører ind under som en slags (ofte ukritiske) støtter af journalisters arbejde?