12. april 1996

I dag for præcis 10 år siden sad jeg foran min IBM Aptiva computer på mit 8m2 store drengeværelse i Køge. Det var en dejlig forårsfredag, og jeg kan huske, at jeg havde downloadet en masse blondinejokes på internettet på min skole. Jeg havde ikke selv internet dengang, så stilen var, at jeg tog mine 3,5" disketter med hen på skolen, og fyldte dem med sjove filer, pornobilleder, guitartabs og lign. jeg derefter kunne tage med hjem se på min egen pc. Jeg havde dagen før anskaffet mig Rage Against The Machines "Evil Empire". Jeg sad sandsynligvis i en skovmandsskjorte og med pagehåret ned over ørerne som en art grungerebel og lyttede til den, mens jeg grinede over de blondinejokes. Min dengang 15-årige lillesøster kom ind på mit værelse med et lettere chokeret, men alligevel fattet udtryk, og sagde "Gitte er død". Det kunne kun være een Gitte, men alligevel spurgte jeg "Hvem Gitte?".

Gitte var vores kusine. Jeg var lige så fattet som min søster. Reagerede ikke stærkt, som man "bør", når man modtager den slags informationer. Det virkede uvirkeligt, og så alligevel ikke. Hun var gravid og kun 21 årHun havde netop født sin søn, da hjertet gik et stå et par timer efter. Det var først til begravelsen, at jeg helt fattede hvad der var sket. Døden er nu en abstrakt størrelse.
I dag er det samtidig 1 ½-årsdagen for min farfars død. Han blev begravet i samme gravsted som min kusine. Sønnen Nicklas er en glad og frisk dreng, der i dag kan puste 10 lys ud på sin lagkage