Alle fortjener et godt sexliv

Når jeg sidder og bladrer i Politiken bliver jeg af og til mødt af et billede af en meget tilfreds midaldrende mand eller kvinde. Min første tanke er noget i retning af, at den karikerede tilfredshed måske er et udtryk for, at personen har haft vandladningsbesvær, og nu endelig har kunnet lade vandet. Ja, mine første tanker er altid lidt kreative, men billedet skulle nu faktisk også vise sig, at omhandle en tilfredshed forårsaget af en handling involverende de nedre regioner.

”Alle fortjener et godt sexliv” var den ledsagende tekst, og billedet var en reklame for medicinalfirmaet Pfizers midler mod rejsningsproblemer. I læge- og medicinalbranchen er det vist lidt tabu, at kalde en spade for en spade, for hvad er der nu galt med begrebet impotens? Skal problemer vedrørende seksuallivet absolut camoufleres bag eufemismer?

Når det så er sagt, hvordan har Pfizer sig så tænkt at leve op til deres eget slogan? Det har jo næsten ordlyd som en menneskeret, og når de siger ”alle”, mener de vel også mig? Og hvad vil de gøre for at gøre mit sexliv godt? Ja, først og fremmest kunne de jo skaffe mig ét, når de nu er så velmenende.

Og siden hvornår har evnen til rejsning været en garanti i sig selv for et godt sexliv?