søndag, oktober 14, 2007

Er det mon skæbnen?

Selvom jeg prøver at være videnskabelig og rationel i min livsopfattelse, kan jeg efterhånden ikke undgå at tænke på, om en højere magt mon har bestemt at det er skæbnen, at jeg skal have en dårlig kontorstols-ergonomi.

Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.

Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.

Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?

Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?

onsdag, oktober 10, 2007

Svar til smiley-leg

Tak for budene. Der var nogle der var tætte på:

Svarene er:

1. Osama Bin Laden
2. Hitler
3. Elvis
4. Paven
5. Picasso
6. Marge Simpson
7. Chaplin
8. Dolly Parton - Katja K var dog også et godt bud.

PB, er det dig, jeg tror det er?

søndag, oktober 07, 2007

Kendis-smileys

En lille gætteleg på Runkedoren. Hvilke berømtheder forestiller nedenstående smileys:

1:
(Z(:^P
2:
/:-=
3:
5:-)
4:
<+-<:)
5:
%-^
6:
****:-)
7:
CI:-=
8:
:-) 8

fredag, oktober 05, 2007

Facebook

Facebook er vist så den helt nye dille på nettet. En ”voksen” version af MySpace, der dog efterhånden ligner MySpace i mangel på brugervenlighed. På Facebook er det i form af adskillige humoristiske applikationer, der måske var meget sjove i starten, men nu mest af alt er spam i mine øjne. De fleste profiler jeg græsser rundt på, er klistret til med Zombie/Vampire/Hotness/Grafitti/Quizzer og andre skøre features, der fjerner alle mine håb om minimalisme og overblik.

Samtidig er der også lidt ”hvem kender flest”-konkurrence over det. Folk add’er hinanden for et godt ord. Jeg får dagligt nye friend-requests. Og det er da også fint nok, for jeg er åben over for at møde nye folk. Problemet er bare, at folk ikke er særligt snakkesaglige, når man så endelig skriver til dem. Hvorfor så add’e mig som ven? Det er meget få, man egentlig har et reelt forhold til, og det at have stået i kø i Fakta med en person er næsten nok til at man kan kvalificere én som ven.

Var der ikke engang én der sagde ”less is more”

onsdag, oktober 03, 2007

Mere action, mindre knold, del 2.

Fortsat

Efter det imponerende 2-delte (der var lige en lækker frokostbuffet i mellemtiden) Jens Arentzen-foredrag var det tid til at deltage i én af de 5 workshops. Jeg havde valgt det web 2.0-fokuserende ”Er du en del af samtalen” med de unge og allestedsnærværende bibliotekarer Lunde og Angermann. Forskellige sociale teknologier (med Flickr som et meget brugt eksempel ) blev præsenteret og hele web 2.0-tanken blev debatteret og hvor vidt den er relevant i bibliotekssammenhæng.

Er man studerende på DB (hvor hele dette web 2.0-noget er et meget varmt emne for tiden), var der nok ikke så meget nyt at hente. Det var nu også mere workshoppens indgangsvinkel til emnet, der var interessant, da brugerdeltagelse i højere grad var på dagsordenen end en normal workshop. Eksempelvis blev en bærbar pc sendt rundt blandt deltagerne, så alle på den måde kunne komme med svar på et givent spørgsmål. Samtidig blev skærmbilledet med svarene vist oppe på den ene projektor. Og ja, for første gang overværede jeg en forelæsning, der benyttede sig af to projektorer.

Bus tilbage til hotellet, hvor vi havde under to timer til at nå en morfar, checke tekst-tv, sms’e moderen om at man var kommet godt til Vejle og et varmt bad. Helt sikkert lækre omgivelser i det store dobbeltværelse på Park Inn. Dog undrer det mig, at man her i 2007 på hotellerne stadig missionerer passiv aggressivt i form af ”Det Nye Testamente” der lå på nattebordet.

Aftenen var blottet for decideret faglighed. Her var det op til den enkelte at opsøge lidt faglig sparring hos sin borddame/herre/dansepartner. Ved mit bord blev der diskuteret alt fra uhensigtsmæssig børneopdragelse til hvordan man skriver jobansøgninger. Meget voksne emner, alt imens der blev brokket sig over de himmelske priser på stedets fadøl.

Lidt action til lattermusklerne, skulle der også til. Til dette job var hyret Mette Frobenius. Hun var da meget sød, men ikke lige noget revolutionerende inden for humor. Opadvendte tommelfingre fik hun dog af undertegnede, da hun dissede min aktuelle yndlingsaversion: hængerøvsmoden blandt teenagere…

Fortsættes måske i en del 3

mandag, oktober 01, 2007

Mere action, mindre knold, del 1.

Lørdag og sødnag var det tid til Biblioteksforeningens faglige landsmøde, der i år havde temaet ”Mere action, mindre knold”. Kender man bare lidt til biblioteksklicheer, ved man at en knold refererer til den hårbold i nakken, som den stereotypiske, tyssende og grå kvindelige bibliotekar har. Om man decideret kan bytte ”action” ud med ”knold” har jeg dog lidt svært ved at forestille mig, da jeg mest af alt ser en halvblodig Bruce Willis rende rundt i nakken på en lukket bibliotekarinde. Nej, temaet for landsmødet – hvis man tænker lidt mere metaforisk - var selvfølgelig, at bibliotekarernes rolle gerne skulle blive omdefineret til at blive lidt mere proaktiv og udadvendt. Lidt mindre beskedenhed og lidt mere ud over scenekanten.

Med alt for lidt søvn i bagagen indfandt vi os lidt over kl. 10 lørdag formiddag på ToRVEhallerne i Vejle, hvor weekendens aktiviteter skulle finde sted. En weekend med energiske foredrag, workshops, festmiddag, rødstrømpeagtig stå-op-komik, livemusik og lidt flere foredrag og meget lidt tid til søvn lå foran os. Den beskedne plads som den manglende søvn havde i bagagen, levnede til gengæld plads til en overflod af gode inputs, man kunne tage med hjem igen.

Jens Arentzen var den første action-man vi skulle opleve på ToRVEhallernes store scene. Jeg husker ham bedst som Ulrik Varnæs i Matador og ung betjent i ”Én gang strømer”, så det var sjovt at se ham i en lidt ældre version. Han var sat på programmet for at formidle sin viden om kommunikation og kropssprog. Der blev hevet masser af gode lommefilosofiske pointer op af hatten. Ting, man egentlig nok vidste, men som Jens fik sat ord på. Der blev snakket om ”driveren” (udtales på dansk), ”forstyrrelsen” og ”siddetypen” med lige dele humor, vanvid og alvor. Et par små øvelser publikum imellem, blev det da også til, og manden forlod scenen med den største klapsalve, jeg har hørt længe.

Der var mange flere indtryk, men dem får i næste del, som uploades én af de nærmeste dage. Jeg har en tendens til at skrive meget lange indlæg, og jeg har et indtryk af, at bloglæsere mister interessen/lysten, hvis et blogindlæg er for langt. Det kan jeg i hvert fald selv gøre. Derfor vil jeg nu (og fremover) dele indlæg op i flere dele, de altså er ”opdelingsegnede”. Giv gerne noget feedback på, om i syntes om det er en god eller dårlig ide.

onsdag, september 26, 2007

Gamle ordsprog dur ikke på mig

Jeg yder og yder og yder for at nyde. Når jeg så endelig kan tillade mig at nyde, så har jeg glemt hvordan man gør det, fordi jeg er så vant til at kun yde.

Og hvad hvis man egentlig nyder at yde? I sådanne tilfælde, kan man vel sige, at ydelsen bærer nydelsen i sig selv.

tirsdag, september 25, 2007

Laptop vs. stationær

En stor del af denne blogs indlæg, bliver nedskriblet på min egen Fujitsu-Siemens-laptop, jeg har haft i lidt over to et halvt år. Den er selvfølgelig lækker og fancy og alt det der, men så hører fordelene også op.

Jeg anskaffede mig den primært grundet forelskelse i tanken om den meget mobile fordel der er ved en laptop i forhold til en noget større og klodset stationær pc. At man (som selve navnet laptop) indikerer kan sidde i fx. sofaen med den på skødet. Dette er dog en mulighed, jeg har benyttet mig af meget få gange, da det virker lidt upraktisk. Derudover var det jo også meget praktisk at man kunne tage den med rundt (fx. på skolen, når der skulle skrives opgaver). Heller ikke dette har været en ofte praktiseret mulighed, da jeg ikke har haft det store behov for det. Resultatet er derfor, at min meget mobile laptop har indtaget sig en meget stationær position på mit spisebord. Og så kunne man jo lige så godt have købt sig en stationær, ikke? For en ulempe ved den noget komprimerede form en laptop har, er det manglende hensyn til ergonomi. Man sidder så klodset med det lille flade keyboard. Noget der for mit vedkommende, er meget demotiverende for min arbejds/nørde- og skrivelyst og (måske) er medvirkende til mine problemer med lænd og ryg samt. Et ordentligt tastatur, som man kender det fra de stationære pc'er, er alt andet lige noget rarere at arbejde på.

Jeg har dog også spekulæret meget, om det er min skrivebordsstol, der ikke er helt optimal. Der er i hvert fald stor forskel på siddestillingen og derfor behageligheden når jeg bruger af min laptop og så når jeg fx. er på mit arbejde (hvor jeg har en fin stationær og en lækker fladskærm).

Men hvad siger i, kære læsere? Foretrækker i noget bestemt og hvorfor? Kan i genkende mine problemer, eller trives i helt aldeles fjong med en laptop?

Jeg undres derfor også, hvordan en stationær i fysisk form er så meget større end en bærbar, når man tænker på, at de kan det samme, og har samme ydeevne. Og ja, nu kommer der sikkert nogle dedikerede Mac-ejere på banen ;-)

søndag, september 23, 2007

Peter vs. Morten, del 2

Der er til stadighed nogen, der læser indlæg fra maj 2006. Især indlægget Morten vs. Peter. I dag fik jeg følgende kommentar, som jeg lige syntes, jeg ville dele med folket:

"peter og morten er to søde retaderede drenge som i dag begge to spiller i brøndby, dem der kom op og slås i en kamp her den anden dag..."

Tak til anonym for dagens grin

lørdag, september 22, 2007

CTU i DK

Wuhu, Danmark får sit helt eget CTU. Helle for at være Jack Bauer.

torsdag, september 20, 2007

En musisk anbefaling

Min gode ven og musikinspirator Peter Pisling, introducerede forleden den amerikanske kvartet She Wants Revenge til mig, og der gik ikke længe førend at jeg var hooket dets hooklines. Sounden havde heller ikke en ubetydelig ting at sige, da vi er henne i noget new wave og post-punk. To meget fuzzy begreber, men hvis jeg nævner Interpol og Joy Division/New Order, er vi måske en tand nærmere på en beskrivelse af sounden. SWR’s bas-linier er i hvert fald ofte som var de samplet af gamle JD og NO-numre.

Men ingen anklage om rip-off her, for SWR har trods alt sine helt egne kendetegn og unika. Numrene har en noget mere elektronisk, fyldig og gennemarbejdet bund med trommemaskiner og synths supplerende bassen og guitaren. Forsanger Justin Warfield leverer flere af numrene med en meget monoton, stiv og staccato-agtig vokal, der umiddelbart ikke lyder flatterende, men som i denne kontekst fint matcher den alvorlige sound. Og så er der jo teksterne. Det er svært ikke, at elske brudstykker som denne: ”I heard it's cold out, but her popsicle melts/She's in the bathroom, she pleasures herself”. Og ellers er der bare at sige, at jeg ser frem til 9. oktober, hvor deres nye værk ”This is forever” efter sigende skulle lande i butikkerne.

PS: Er man til Placebo, så fyr lige op for ”Spite & Malice”, for det er netop ovenstående Justin W, der leverer rappen til dette nummer.

Hjernevask - ikke så slemt

Det er sgu' helt i orden, at være hjernevasket, når man ikke er klar over, at man er det.

Thomas Buttenschøn vs. Mikrofon

Jeg var til Thomas Buttenschøn-koncert forleden. Jeg stod dog så langt fra scenen, at det var svært at se, hvad der var mikrofon, og hvad der var Thomas Buttenschøn.

lørdag, september 15, 2007

Jo, der findes dårligt vejr...

Jeg gad godt at tage vedkommende, der opfandt den geniale floskel ”Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun dårlig påklædning” og placere ham under et træ, hvis skæbne er nogenlunde sådan her i et stormvejr. Gad vide, hvilken påklædning, der findes til at modstå den slags