Jeg yder og yder og yder for at nyde. Når jeg så endelig kan tillade mig at nyde, så har jeg glemt hvordan man gør det, fordi jeg er så vant til at kun yde.
Og hvad hvis man egentlig nyder at yde? I sådanne tilfælde, kan man vel sige, at ydelsen bærer nydelsen i sig selv.
onsdag, september 26, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar