Arrghh, hvorfor kan jeg ikke få lov til at checke mine faste nyhedssider på nettet, uden at en selvstartende valgvideo fra Fogh (og andre politikere) går i gang? "Hvad kunne du tænke dig at blive, når du bliver stor?", har jeg nu hørt ham spørge en lille dreng om utallige gange, mens jeg blot var interesseret i at orientere mig i de seneste nyheder.
Det forbedrer ikke just deres sag (hos undertegnede i hvert fald), at være irritationsmoment på den måde.
Jeg går sgu' et skridt tilbage i udviklingen, sælger mit internet og køber en avis uden popups og selvstartende videofilm.
Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag
søndag, november 11, 2007
søndag, oktober 14, 2007
Er det mon skæbnen?
Selvom jeg prøver at være videnskabelig og rationel i min livsopfattelse, kan jeg efterhånden ikke undgå at tænke på, om en højere magt mon har bestemt at det er skæbnen, at jeg skal have en dårlig kontorstols-ergonomi.
Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.
Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.
Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?
Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?
Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.
Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.
Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?
Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?
søndag, september 09, 2007
Lidt mere om hængerøvs-moden
Inspireret af Cirkusprinsessens Flickr, kom jeg igen til at reflektere den såkaldte hængerøvsmode. Den er efterhånden allestedsnærværende, og har spredt sig som ringe i vandet. Heldigvis er fænomenet mest set hos en lidt yngre målgruppe. Ældre ved vist bedre. Jeg var derfor også lettere rystet, da jeg i går var til fest med en nogenlunde jævnaldrende gut, hvis buksegrænse virkede til at være adskillige grader syd for Buttcrack.
At man synes det ser sejt ud (hvilket jeg har seriøst svært ved at fatte) er selvfølgelig en smagssag, men udover det rent synlige, ser det da også ud til at være vildt upraktisk at gå rundt i bukser, hvor buksebenene først skilles fra hinanden sådan ca. i knæhøjde. Det ligner, at de er på vej til toilettet hvor det ikke kan gå hurtigt nok med at få bukserne ned om anklen. En association jeg meget gerne vil slette fra min hukommelse, men det er svært når man gang på gang bliver konfronteret med synet.
Handler det mon om at provokere og være rebelsk over for os ældre? En kollega fortalte mig om hver gang hun påtalte sin søns hængerøvsbuks, røg den blot længere og længere ned over røven. Eller handler det om de 14-åriges tiltagende kropsbevidsthed, der giver dem en trang til at være stolte af deres kurver og promovere dem i højere grad.
Gad godt at høre synspunkter fra hængerøvsbuks-brugerne selv? Er der en dybere mening med det, andet end det blot er en modebølge, hvor man som uselvstændige fisk blot svømmer med?
At man synes det ser sejt ud (hvilket jeg har seriøst svært ved at fatte) er selvfølgelig en smagssag, men udover det rent synlige, ser det da også ud til at være vildt upraktisk at gå rundt i bukser, hvor buksebenene først skilles fra hinanden sådan ca. i knæhøjde. Det ligner, at de er på vej til toilettet hvor det ikke kan gå hurtigt nok med at få bukserne ned om anklen. En association jeg meget gerne vil slette fra min hukommelse, men det er svært når man gang på gang bliver konfronteret med synet.
Handler det mon om at provokere og være rebelsk over for os ældre? En kollega fortalte mig om hver gang hun påtalte sin søns hængerøvsbuks, røg den blot længere og længere ned over røven. Eller handler det om de 14-åriges tiltagende kropsbevidsthed, der giver dem en trang til at være stolte af deres kurver og promovere dem i højere grad.
Gad godt at høre synspunkter fra hængerøvsbuks-brugerne selv? Er der en dybere mening med det, andet end det blot er en modebølge, hvor man som uselvstændige fisk blot svømmer med?
onsdag, august 22, 2007
SU-loftet
Det meste af denne sommer har jeg nærmest arbejdet fuldtid på mit studiejob. Pengene er gode, jeg har tiden til det, og det giver mig en masse erhvervserfaring at bruge min dagligdag i en virksomhed frem for bare at fede den derhjemme.
Det er dog et uomtvisteligt faktum, at jeg med den arbejdsmængde kommer til at tjene for meget i forhold til SU-reglerne. Der er jo et loft, der gør, at tjener man får meget på sit studiejob, er man forpligtet til enten at skære noget SU fra, eller betale SU fra på et tidspunkt. I mit tilfælde betyder det så, at jeg enten skal melde noget SU fra eller bide i det sure æble og få en regning af SU-styrelsen en gang næste år. Et andet alternativ er, at jeg skal lade være med at arbejde så meget. Og det er jo ikke engang fordi jeg arbejder meget, måske 30 timer om ugen her i ferien.
Regeringens ræsonnement er altså noget i stil med dette; at har jeg overskud til både et studie et studiejob med flere timer end gennemsnittet, så har jeg vel også overskud til at undvære SU’en?
Skal jeg se sagen fra den anden side, og det skal man vel, for jeg tvivler ikke på, at denne lov har været debatteret til hudløshed i Folketinget. Jeg vil ikke være et utaknemmeligt brokkehovede, der bare siger ”det er for dårligt”. Men som jeg ser det, har jeg umiddelbart to bud på hvorfor man har indført dette loft:
1: regeringen har ikke har interesse i at finansiere nogen, som de mener godt kan klare sig selv
2: regeringen fryger at, hvis man tjener for meget er det et tegn på at man arbejder for meget, hvilket er et tegn på at man vil komme til at forsømme studiet.
Det er bare mine antagelser, og giv mig endelig lidt modspil her. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er sat synderligt ind i bevæggrundene for denne lov, hvorfor jeg smider et blogindlæg ud i plenum til at gøre mig klogere.
Alligevel tillader jeg mig dog at modsvare mine to bud:
1: Det virker lidt til at det er Robin Hood-syndromet, der regerer her, og tager jeg de socialistiske briller på, er det let at se pointen. Problemet er bare, at loven skærer alle over én kam, og ikke tager højde for at den enkelte studerendes økonomi kan være meget forskellig fra hans studiekammerat. Den ene er måske heldig at have fået en ungdomsbolig til 2300 kr./måneden, hvor den anden sidder i en ejerlejlighed til det dobbelte. En har måske behov for at se en psykolog til 800 kr. om måneden og en anden bruger en mindre formue på medicin, kiropraktor eller andre faste udgifter man ikke blot lige kan sløjfe.
Så hvad ville der ske, hvis de lod os tjene hvad vi ville? De er jo ikke fordi at der er nogle direkte udgifter ved at jeg arbejder mere? Nej, tværtimod. Ved at jeg arbejder mere, er jeg med til at holde samfundsmøllen i gang. Både ved de ekstra skatteindtægter, som mine ekstra arbejdstimer giver, men også det øgede forbrug (og deraf potentielle momsindtægter), jeg utvivlsomt vil få, når jeg får flere penge mellem hænderne. Desuden prioriterer jeg jo selv min tid. Måske kører jeg hårdt på i en periode, så jeg har det økonomiske overskud til at forsørge mig selv i en anden og arbejdsløs periode.
2: Dette argument har et let pædagogisk islæt ved at regeringen går ind og regulerer de studerende i frygt for at for meget studiearbejde vil gå ud over kvaliteten af deres studie. Det er en meget idealistisk tanke, men også her er reglen rigid. For ja, måske er der nogle der vil komme til at arbejde for meget, hvilket gør, at de forsømmer studiet, og måske er længere tid om at blive færdige. Men der er helt sikkert også nogen, der sagtens kan prioritere og har overskuddet til begge dele. Igen må jeg hive mig selv ind som eksempel :-). I et års tid har jeg læst på en kandidatuddannelse. Jeg har haft studiejobbet ca. 12-15 timer ugentligt, og måske lidt ekstra når der var ferier. Jeg kan dog ikke se, hvordan det på nogen måde forringede kvaliteten af min studiegang.
Jeg kom igennem med gode karakterer og ros for gode opgaver. Men dette overskud har jeg nu måttet bøde for, da jeg forleden skulle betale ca. 1500 kr. tilbage til SU-Styrelsen. Jeg vil gerne indrømme, at det første år var den ”lette” del af min kandidatuddannelse. Det er først nu her på andet år, at det virkelig batter, og til januar begynder jeg forhåbentligt på mit speciale, der selvfølgelig skal prioriteres højt. Måske så højt, at jeg må skære ned på studiearbejdet i en længere periode. Men der er jo desværre ikke en regel for at tjene for lidt, og jeg får ikke ekstra SU, hvis jeg skærer ned på arbejdstimer. SU-reglerne begrænser mig i mine muligheder for at prioritere.
Det minder mig lidt om postvæsenets regler for porto på breve. Underfrankerer du, får du en bøde, men du får ikke en godtgørelse, hvis du overfrankerer.
Det er dog et uomtvisteligt faktum, at jeg med den arbejdsmængde kommer til at tjene for meget i forhold til SU-reglerne. Der er jo et loft, der gør, at tjener man får meget på sit studiejob, er man forpligtet til enten at skære noget SU fra, eller betale SU fra på et tidspunkt. I mit tilfælde betyder det så, at jeg enten skal melde noget SU fra eller bide i det sure æble og få en regning af SU-styrelsen en gang næste år. Et andet alternativ er, at jeg skal lade være med at arbejde så meget. Og det er jo ikke engang fordi jeg arbejder meget, måske 30 timer om ugen her i ferien.
Regeringens ræsonnement er altså noget i stil med dette; at har jeg overskud til både et studie et studiejob med flere timer end gennemsnittet, så har jeg vel også overskud til at undvære SU’en?
Skal jeg se sagen fra den anden side, og det skal man vel, for jeg tvivler ikke på, at denne lov har været debatteret til hudløshed i Folketinget. Jeg vil ikke være et utaknemmeligt brokkehovede, der bare siger ”det er for dårligt”. Men som jeg ser det, har jeg umiddelbart to bud på hvorfor man har indført dette loft:
1: regeringen har ikke har interesse i at finansiere nogen, som de mener godt kan klare sig selv
2: regeringen fryger at, hvis man tjener for meget er det et tegn på at man arbejder for meget, hvilket er et tegn på at man vil komme til at forsømme studiet.
Det er bare mine antagelser, og giv mig endelig lidt modspil her. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er sat synderligt ind i bevæggrundene for denne lov, hvorfor jeg smider et blogindlæg ud i plenum til at gøre mig klogere.
Alligevel tillader jeg mig dog at modsvare mine to bud:
1: Det virker lidt til at det er Robin Hood-syndromet, der regerer her, og tager jeg de socialistiske briller på, er det let at se pointen. Problemet er bare, at loven skærer alle over én kam, og ikke tager højde for at den enkelte studerendes økonomi kan være meget forskellig fra hans studiekammerat. Den ene er måske heldig at have fået en ungdomsbolig til 2300 kr./måneden, hvor den anden sidder i en ejerlejlighed til det dobbelte. En har måske behov for at se en psykolog til 800 kr. om måneden og en anden bruger en mindre formue på medicin, kiropraktor eller andre faste udgifter man ikke blot lige kan sløjfe.
Så hvad ville der ske, hvis de lod os tjene hvad vi ville? De er jo ikke fordi at der er nogle direkte udgifter ved at jeg arbejder mere? Nej, tværtimod. Ved at jeg arbejder mere, er jeg med til at holde samfundsmøllen i gang. Både ved de ekstra skatteindtægter, som mine ekstra arbejdstimer giver, men også det øgede forbrug (og deraf potentielle momsindtægter), jeg utvivlsomt vil få, når jeg får flere penge mellem hænderne. Desuden prioriterer jeg jo selv min tid. Måske kører jeg hårdt på i en periode, så jeg har det økonomiske overskud til at forsørge mig selv i en anden og arbejdsløs periode.
2: Dette argument har et let pædagogisk islæt ved at regeringen går ind og regulerer de studerende i frygt for at for meget studiearbejde vil gå ud over kvaliteten af deres studie. Det er en meget idealistisk tanke, men også her er reglen rigid. For ja, måske er der nogle der vil komme til at arbejde for meget, hvilket gør, at de forsømmer studiet, og måske er længere tid om at blive færdige. Men der er helt sikkert også nogen, der sagtens kan prioritere og har overskuddet til begge dele. Igen må jeg hive mig selv ind som eksempel :-). I et års tid har jeg læst på en kandidatuddannelse. Jeg har haft studiejobbet ca. 12-15 timer ugentligt, og måske lidt ekstra når der var ferier. Jeg kan dog ikke se, hvordan det på nogen måde forringede kvaliteten af min studiegang.
Jeg kom igennem med gode karakterer og ros for gode opgaver. Men dette overskud har jeg nu måttet bøde for, da jeg forleden skulle betale ca. 1500 kr. tilbage til SU-Styrelsen. Jeg vil gerne indrømme, at det første år var den ”lette” del af min kandidatuddannelse. Det er først nu her på andet år, at det virkelig batter, og til januar begynder jeg forhåbentligt på mit speciale, der selvfølgelig skal prioriteres højt. Måske så højt, at jeg må skære ned på studiearbejdet i en længere periode. Men der er jo desværre ikke en regel for at tjene for lidt, og jeg får ikke ekstra SU, hvis jeg skærer ned på arbejdstimer. SU-reglerne begrænser mig i mine muligheder for at prioritere.
Det minder mig lidt om postvæsenets regler for porto på breve. Underfrankerer du, får du en bøde, men du får ikke en godtgørelse, hvis du overfrankerer.
torsdag, august 02, 2007
Flet næbbet, Elton
Ifølge denne artikel, piver Elton John over, at internettet er med til at dræbe den musikalske kreativitet
Flet næbbet, fremtidsforskrækkede Elton. Bare fordi du stadig holder dig til din 70’er-smag findes der muligvis folk, som finder glæde ved den nye teknologi og ny musik. Hvad ville du i øvrigt selv have sagt, hvis der kom en eller anden fremtidsforskrækket nostalgiker i din storhedstid - da du var ung og innovativ - og sagde ”Luk klaveret, det dræber kreativiteten”?
Flet næbbet, fremtidsforskrækkede Elton. Bare fordi du stadig holder dig til din 70’er-smag findes der muligvis folk, som finder glæde ved den nye teknologi og ny musik. Hvad ville du i øvrigt selv have sagt, hvis der kom en eller anden fremtidsforskrækket nostalgiker i din storhedstid - da du var ung og innovativ - og sagde ”Luk klaveret, det dræber kreativiteten”?
mandag, juli 09, 2007
Arghh, vågn op, anmeldere!
Jeg skal nok komme med en længere reportage fra det indtryksbombardement jeg har oplevet i den sidste uges mudderkastestævne i Roskilde. Men pt. var der lige et par anmelder-ting, jeg faldt over.
Jeg er glad for, at både Gaffa’s og BT’s anmelder gav ubetingede topkarakter til mine outsidede metalfavoritter i Machine Head. Men kan disse anmeldere dog ikke lære, at researche ordentligt på det de anmelder? MH’s nummer ”Aestethics of Hate” hed ifølge BT ”State of Hate” og hos Gaffa “Aethetics Of Hate”. Men lad gå, siden i var så søde ved MH.
Anmeldernes kollektive nedadvendte tommelfinger til Red Hot Chili Peppers-koncerten, har jeg dog mindre at indvende mod. Ja, Flea og John, vi ved godt, at i er allerhelvedes skarpe på jeres instrumenter. I er ikke til audition mere og behøver ikke at kunne imponere os med jeres kunnen. Vi er koncertgængere, og ikke tilskuere i jeres øvelokale. Vi er kommet for at feste og synge med på jeres hits (eller flertallet er i hvert fald). I modsat fald, var i nok blevet booket til en anden scene end lige Orange. Så drop Axl-nykkerne og kom tilbage og spil en KONCERT for at råde bod på den gang ligegyldige show-off i leverede.
Links:
http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=33900
http://www.musik.bt.dk/index.php?id=495
http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/article338729.ece
http://ekstrabladet.dk/flash/anmeldelser/musik/article316851.ece
http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=33902
http://www.musik.bt.dk/index.php?id=497
Jeg er glad for, at både Gaffa’s og BT’s anmelder gav ubetingede topkarakter til mine outsidede metalfavoritter i Machine Head. Men kan disse anmeldere dog ikke lære, at researche ordentligt på det de anmelder? MH’s nummer ”Aestethics of Hate” hed ifølge BT ”State of Hate” og hos Gaffa “Aethetics Of Hate”. Men lad gå, siden i var så søde ved MH.
Anmeldernes kollektive nedadvendte tommelfinger til Red Hot Chili Peppers-koncerten, har jeg dog mindre at indvende mod. Ja, Flea og John, vi ved godt, at i er allerhelvedes skarpe på jeres instrumenter. I er ikke til audition mere og behøver ikke at kunne imponere os med jeres kunnen. Vi er koncertgængere, og ikke tilskuere i jeres øvelokale. Vi er kommet for at feste og synge med på jeres hits (eller flertallet er i hvert fald). I modsat fald, var i nok blevet booket til en anden scene end lige Orange. Så drop Axl-nykkerne og kom tilbage og spil en KONCERT for at råde bod på den gang ligegyldige show-off i leverede.
Links:
http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=33900
http://www.musik.bt.dk/index.php?id=495
http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/article338729.ece
http://ekstrabladet.dk/flash/anmeldelser/musik/article316851.ece
http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=33902
http://www.musik.bt.dk/index.php?id=497
tirsdag, juni 26, 2007
DSB
Man bliver så dejlig harm når man gang på gang bliver konfronteret med Søren Pilmarks jubeloptimisme over perfekte DSB, når man selv gang på gang bliver konfronteret med deres "uregelmæssigheder".
onsdag, juni 20, 2007
Smashing udsolgt
Nåh, koncerten med Smashing Pumpkins blev udsolgt på få minutter. Well, deres primære målgruppe er måske heller ikke unge på SU. Og hvad kan bookerne så lære af det?
"Billetterne blev revet væk, så hvorfor ikke hæve prisen med et par 100 kroner næste gang?"
Nu kender jeg ikke lige markedsmekanismerne inden for koncert- og bookingbranchen, men det må da være svært med konkurrence? (En markedsmekanisme, der netop sørger for at der bliver konkurreret om de lavest mulige priser)?
For der findes vel kun et Smashing Pumpkins-band. Så er muligheden vel kun, at man finder et band, derhar noglelunde samme målgruppe (folk, der var melankolske, digtskrivende og Barometer-lyttende teenagere i midt-90'erne) og booker dem til at spille en koncert samme dag.
Er der nogen der ved hvad Nirvana laver den 14. august?
"Billetterne blev revet væk, så hvorfor ikke hæve prisen med et par 100 kroner næste gang?"
Nu kender jeg ikke lige markedsmekanismerne inden for koncert- og bookingbranchen, men det må da være svært med konkurrence? (En markedsmekanisme, der netop sørger for at der bliver konkurreret om de lavest mulige priser)?
For der findes vel kun et Smashing Pumpkins-band. Så er muligheden vel kun, at man finder et band, derhar noglelunde samme målgruppe (folk, der var melankolske, digtskrivende og Barometer-lyttende teenagere i midt-90'erne) og booker dem til at spille en koncert samme dag.
Er der nogen der ved hvad Nirvana laver den 14. august?
søndag, juni 10, 2007
Kære Carlsberg-"drengerøv"
Hej Carlsberg-reklame, nu skal jeg sige dig noget. Nej, der er ikke noget galt med os mænd. Fordi der er nogle der ikke lever op til den klichébefængte stereotype af en ølbøvsende, grillmadsspisende og fodboldfanatisk drengerøv, gør det dem partout ikke mere kedelige eller ”voksne”. Eller fordi nogle tillader sig at bryde normerne og spise mango-salat frem for grillmad, skal du ikke frygte at du har ”tabt” dem. Fordi der er flere måder at leve sit liv på, end hvad reklamerne på TV2 og TV3 pådutter os. Og fordi nogle mænd rent faktisk udvikler sig i takt med tiden, frem for stædigt at holde fast i gamle klicheer af tryghedsårsager.
Så nej, hr. Carlsberg-reklamegut. Der er ikke nødvendigvis sket noget med ”os mænd”. Tværtimod, det er nok mere dig, der er stagneret.
Så nej, hr. Carlsberg-reklamegut. Der er ikke nødvendigvis sket noget med ”os mænd”. Tværtimod, det er nok mere dig, der er stagneret.
fredag, juni 08, 2007
UEFA’s ”retfærdige” straf
Jeg skal love for, at sympatien og retfærdigheden var med DBU i dag. Kollektiv straf, når det er allerbedst.
Ikke nok med at en helt fodboldnation skal straffes med et 3-0 nederlag pga. to menneskers dumheder (plus X antal sovende vagters uopmærksomhed), så skal DBU betale en bøde på ca. 450.000 danske kroner, de mister hjemmebaneretten til de næste 4 hjemmebanekampe, hvoraf den første skal være uden tilskuere. Til sidst, så får Christian Poulsen 3 spilledages karantæne.
For det første; 3-0? Helt ærligt, hvor ligger det rationelle i dette? Danmark havde spillet sig tilbage i kampen, da skandalen indtraf. Kunne det ikke være nok med 1-0, 3-2, 4-3 eller end anden score med en 1-måls-difference? Ikke nok med at vi får 0 point, vi får også markant dårligere målscore i det samlede resultat.
For det andet. 4 hjemmebanekarantæner? Er én ikke nok? Ikke nok med at DBU sikkert straffes økonomisk i kraft af fald i billetter, så mister landsholdet også den sportslige fordel det er at have hjemmebane. Tjo, de kan jo i teorien spille kampen på et stadion i Jylland, men det er jo ligesom en grund til at man skelner mellem hjemmebane og udebane.
For det tredje: den økonomiske bøde. Tja, den er jo fair nok. De kan jo dele den op i tre, og lade hhv. Poulsen, ”fodboldfjolset” og de sovende kontrollører betale.
For det fjerde; 3 dages karantæne til Poulsen. Se, det synes jeg faktisk er ret let sluppet, i og med, at knytnæveslaget er mange voldsniveauer højere end en blot ”grov tackling”. Selvfølgelig er Poulsen ikke pr. definition en voldsmand, og det er ikke sikkert han laver samme dumhed igen, men trods alt var hans handling, fodboldfjols eller ej, med til at Sverige ret så sikkert ville have vundet, pga. det straffe de blev tildelt i slutminutterne. Knytnæver og mavepustere hører ikke hjemme på en fodboldbane, så stod det til mig, kunne de godt have lempet lidt på de andre strafområder, og i stedet givet Poulsen 10 spilledages karantæne.
Men den indirekte straf han vel har fået i kraft af samvittighedskvaler og mediehetz er vel også slem nok.
Det er selvfølgelig ikke så sort/hvidt, for det skulle selvfølgelig have konsekvenser. Men denne straf (nej, undskyld disse straffe) er et sportsligt tab for fodbolden. Endnu en gang får man som lettere sportslig idealist, bekræftet, hvor lidt selve fodboldspillet betyder når det kommer til store internationale turneringer.
Må det bedste hold vinde. Nej, undskyld, det heldigste!
Ikke nok med at en helt fodboldnation skal straffes med et 3-0 nederlag pga. to menneskers dumheder (plus X antal sovende vagters uopmærksomhed), så skal DBU betale en bøde på ca. 450.000 danske kroner, de mister hjemmebaneretten til de næste 4 hjemmebanekampe, hvoraf den første skal være uden tilskuere. Til sidst, så får Christian Poulsen 3 spilledages karantæne.
For det første; 3-0? Helt ærligt, hvor ligger det rationelle i dette? Danmark havde spillet sig tilbage i kampen, da skandalen indtraf. Kunne det ikke være nok med 1-0, 3-2, 4-3 eller end anden score med en 1-måls-difference? Ikke nok med at vi får 0 point, vi får også markant dårligere målscore i det samlede resultat.
For det andet. 4 hjemmebanekarantæner? Er én ikke nok? Ikke nok med at DBU sikkert straffes økonomisk i kraft af fald i billetter, så mister landsholdet også den sportslige fordel det er at have hjemmebane. Tjo, de kan jo i teorien spille kampen på et stadion i Jylland, men det er jo ligesom en grund til at man skelner mellem hjemmebane og udebane.
For det tredje: den økonomiske bøde. Tja, den er jo fair nok. De kan jo dele den op i tre, og lade hhv. Poulsen, ”fodboldfjolset” og de sovende kontrollører betale.
For det fjerde; 3 dages karantæne til Poulsen. Se, det synes jeg faktisk er ret let sluppet, i og med, at knytnæveslaget er mange voldsniveauer højere end en blot ”grov tackling”. Selvfølgelig er Poulsen ikke pr. definition en voldsmand, og det er ikke sikkert han laver samme dumhed igen, men trods alt var hans handling, fodboldfjols eller ej, med til at Sverige ret så sikkert ville have vundet, pga. det straffe de blev tildelt i slutminutterne. Knytnæver og mavepustere hører ikke hjemme på en fodboldbane, så stod det til mig, kunne de godt have lempet lidt på de andre strafområder, og i stedet givet Poulsen 10 spilledages karantæne.
Men den indirekte straf han vel har fået i kraft af samvittighedskvaler og mediehetz er vel også slem nok.
Det er selvfølgelig ikke så sort/hvidt, for det skulle selvfølgelig have konsekvenser. Men denne straf (nej, undskyld disse straffe) er et sportsligt tab for fodbolden. Endnu en gang får man som lettere sportslig idealist, bekræftet, hvor lidt selve fodboldspillet betyder når det kommer til store internationale turneringer.
Må det bedste hold vinde. Nej, undskyld, det heldigste!
onsdag, maj 30, 2007
onsdag, april 25, 2007
Juridisk ordkløveri?
Ok, nu forholder jeg mig kun til hvad artiklen i JP skriver, da jeg ikke var til stede i Østre Landsret, da to mænd fik 2 år for at have skubbet en mand ned på skinnerne på Nørreport St.
Derfor tillader jeg mig nu at brokke mig lidt over den relativt svage dom. Dommeren ville nemlig ikke dømme dem for drabsforsøg. Derimod fik de en dom for at "bringe en andens liv i fare". Sig mig, hvad er egentlig forskellen? Jo, et par år, når det handler om en dom. Men for mig lyder det bare som en gang paragrafrytteri og juridisk ordkløveri. At bringe en anden persons liv i fare, er vel også en eller anden form for inddirekte drabsforsøg?
Selvom det ikke var deres hensigt at direkte slå manden ihjel, hvad tænker sådan et par folk så, når de skubber een mand ned på skinnerne? "Det er jo ikke os der slår ham ihjel, han går jo selv ind i toget"? Eller: "Det er jo ikke sikkert, at han ligefrem dør af det".
Så vidt jeg husker, prøvede de endda at forhindre manden i at kravle op på perronen igen.
Men nu var jeg som sagt ikke til stede i retten. Kender ikke alle sagens sider, så det er let at forholde sig forarget og kværulerende til det. Men det er jo det, jeg er bedst til.
Derfor tillader jeg mig nu at brokke mig lidt over den relativt svage dom. Dommeren ville nemlig ikke dømme dem for drabsforsøg. Derimod fik de en dom for at "bringe en andens liv i fare". Sig mig, hvad er egentlig forskellen? Jo, et par år, når det handler om en dom. Men for mig lyder det bare som en gang paragrafrytteri og juridisk ordkløveri. At bringe en anden persons liv i fare, er vel også en eller anden form for inddirekte drabsforsøg?
Selvom det ikke var deres hensigt at direkte slå manden ihjel, hvad tænker sådan et par folk så, når de skubber een mand ned på skinnerne? "Det er jo ikke os der slår ham ihjel, han går jo selv ind i toget"? Eller: "Det er jo ikke sikkert, at han ligefrem dør af det".
Så vidt jeg husker, prøvede de endda at forhindre manden i at kravle op på perronen igen.
Men nu var jeg som sagt ikke til stede i retten. Kender ikke alle sagens sider, så det er let at forholde sig forarget og kværulerende til det. Men det er jo det, jeg er bedst til.
onsdag, april 18, 2007
Man drukner jo i blogs...
Jeg er jo generelt en stor fortaler for brugen af blogs og generelt også interesseret i hele bloggerkulturen. Det har dog så også sine ulemper qua deres rolle på www. Særligt i forhold til informationssøgning. Næsten lige meget hvad man søger information om, er det diverse blogs, der ligger højest på Google's PageRank. Det er der i sig selv ikke så meget galt i. Problemet ved blogs er dog den subjektive karakter, og at de informationer man finder, ofte blot er uforpligtende kommentarer til de fænomener, man søger en mere videnskabelig redegørelse af.
Så vil de kloge nok henvise mig til Google Scholar eller andre fagdatabaser...og dem vil jeg så lytte til.
Så vil de kloge nok henvise mig til Google Scholar eller andre fagdatabaser...og dem vil jeg så lytte til.
tirsdag, april 17, 2007
Godt og dårligt
Jeg synes at Prison Break er en rigtig god serie. Og så synes jeg at vejret er varmt.
onsdag, februar 21, 2007
Danmarks tyndeste ide
Jeg sad og så anden del af det der nye hypede TV2-program ”Danmarks Bedste Idé”. Her havde nogle af de kasserede idéer en mulighed for at få et såkaldt wild-card, så de stadig kunne være med i konkurrencen. En af dommerne pegede på Annettes trædyr. Ja, jeg skal love for, at det er innovation i højeste gear at gå ”back to nature”. Begrundelsen: ” Det får mennesker til at smile, grine og blive glade” synes jeg siger en del om hendes kvalifikationer (eller mangel på samme) som dommer i et program, hvor det gerne skulle være innovation og originalitet, der burde prioriteres højere.
Vi skal have et stort anlagt TV-show til at forklare os, at det er godt at lege med ting, der ikke er elektroniske. Jeps, for de har jo slet ikke sandkasser, legehuse, Playmobil, Dublo og andet godt tilbage i børnehaverne.
Hendes to konkurrenter havde idéer, der var lidt mere nytænkning i. Ved ikke, om de ville holde i virkeligheden, måske var de lige idealistiske nok, men det var nytænkningen der var den interessante. Og som enhver andet public service underholdningsshow med disrespekt for dem selv skulle vinderen findes ved en sms-afstemning. De tre kandidater fik alle lov til at holde en salgstale på 30 sekunder, og Annette snakkede idealistisk om, hvor vigtigt det var at børn havde noget ordentligt legetøj, og at de kom ud i solen og fik røde kinder. Dette crap har nok appelleret til alle de halvparanoide folks ude i hjemmene, der med dommedagsprofetier i øjnene, frygter at alt det elektroniske legetøj er ved at tage magten. Så er det jo godt, at der kommer en idealistisk dame og redder dem, for sandkasser og ”analogt” legetøj er jo uddødt for længe siden. Og ja, Annette vandt med 50% af stemmerne…
Vi skal have et stort anlagt TV-show til at forklare os, at det er godt at lege med ting, der ikke er elektroniske. Jeps, for de har jo slet ikke sandkasser, legehuse, Playmobil, Dublo og andet godt tilbage i børnehaverne.
Hendes to konkurrenter havde idéer, der var lidt mere nytænkning i. Ved ikke, om de ville holde i virkeligheden, måske var de lige idealistiske nok, men det var nytænkningen der var den interessante. Og som enhver andet public service underholdningsshow med disrespekt for dem selv skulle vinderen findes ved en sms-afstemning. De tre kandidater fik alle lov til at holde en salgstale på 30 sekunder, og Annette snakkede idealistisk om, hvor vigtigt det var at børn havde noget ordentligt legetøj, og at de kom ud i solen og fik røde kinder. Dette crap har nok appelleret til alle de halvparanoide folks ude i hjemmene, der med dommedagsprofetier i øjnene, frygter at alt det elektroniske legetøj er ved at tage magten. Så er det jo godt, at der kommer en idealistisk dame og redder dem, for sandkasser og ”analogt” legetøj er jo uddødt for længe siden. Og ja, Annette vandt med 50% af stemmerne…
torsdag, februar 15, 2007
Lidt torsdagsfrustration og bitching over min skole
Åhh, min skole styrer for hårdt for tiden. Til mit nye fagmodul på kandidatuddannelsen skal vi selv sørge for at kopiere vores tekster, som er at finde i et såkaldt ”dynamisk kompendium”. Forstået på den måde, at der løbende kan føjes nye tekster til som skal læses. Derfor skal vi selv holde os opdateret, og kan altså ikke nøjes med at kopiere hele møget på én gang. ”Genialt” var det derfor, at gårsdagens undervisning blev aflyst. Den sidste dag på ugen, jeg har undervisning. Problemet var dermed, at jeg ikke kunne få kopieret teksterne til mandagens undervisning, hvorfor jeg tog ud på skolen i dag, alene med det formål. Skolen råder over tre kopimaskiner, som der stort set altid er kø ved, når jeg har tænkt mig at kopiere. Jeg kunne derfor ånde lettet op da jeg kunne se, at der var fri adgang til de to maskiner i kælderen. Glæden var dog kort, og jeg burde have forudset det: begge maskiner var i udu, for der var tekniker tilkaldt. Den tredje maskine havde selvfølgelig også valgt at strejke med papirstop. TYPISK. Har gået på skolen i 3½ år, og problemet har været kronisk. Papirstop er reglen, snarere end undtagelsen. Virkelig genialt, når den eneste måde man kan få læst sine tekster er ved at kopiere dem. Eller hvis man ikke har moral: stjæle dem. Men under disse vilkår, kan jeg måske godt forstå, hvis folk begynder at slække lidt på moralen, for det er sgu for lousy. Når man så vil prøve at køle ned med en kop kaffe fra de studerende kaffemaskine, hænger der et skilt: ”Virker ikke”. Kaffe, min eneste redning, når alt andet fejler, har også vendt mig ryggen, og nu er kantinen lukket, arghhh.
Det er virkelig en Tycho Brahes dag, hvad angår teknik. Godt jeg er på cykel i dag, for havde jeg taget metroen, ville der sikkert være tekniske problemer…og håber sgu’ ikke, at filmfremviseren, når jeg skal i biffen i aften også har tænkt sig at strejke.
Det er virkelig en Tycho Brahes dag, hvad angår teknik. Godt jeg er på cykel i dag, for havde jeg taget metroen, ville der sikkert være tekniske problemer…og håber sgu’ ikke, at filmfremviseren, når jeg skal i biffen i aften også har tænkt sig at strejke.
tirsdag, februar 13, 2007
0% Radio 100FM
Pt. er mange busstoppesteder og lign. præget af en reklame med tre satanisk, satirisk og sortklædte radioværter. Disse skal forestille et dødsmetalband, og reklameteksten indikerer da også dette: ”0% dødsmetal”. Afsenderen er Radio 100FM. De reklamerer så ud fra nogenlunde de samme parametre som TV2 gør, når de reklamer for ”en god film uden afbrydelser”. Nemlig hvad de IKKE kan tilbyde. Så, derfor: tak Radio 100FM! Jeg har sgu’ altid ledt efter en radiostation, der SLET ikke spiller dødsmetal. De er sgu’svære at finde. Hele frekvensbåndet er jo oversvømmet af playlister omhandlende død, nekrofili, satanisme og lign.
torsdag, december 21, 2006
I medgang og modgang...men mest det første...
Lidt mere bitching, så bær over med mine affektive udtalelser og mangel på objektivitet:
Først skete det for min fætter, tidligere i år. Mand midt i 30’øerne og gift med to børn. Nu, forladt af konen/kæresten gennem de sidste ca. 12 år. Hun havde brug for at ”finde sig selv”. I dag hører næsten den identiske historie sket for min barndomsven, der også er gift med to børn. Konen vil også ”finde sig selv”
For helvede da! Finde jer selv? Højkole og backpacking var noget man gjorde lige efter gymnasiet, og altså INDEN man fik børn. Måske skulle i have overvejet det, inden i valgte at bringe børn til verden. Ja, jeg ved godt, det er en vigtig ting i 2006, at være selvstændig, selvrealiserende og selv-meget-andet, men børn forpligter sgu’ og det har til alle tider været en kendsgerning. Eller pigerne kunne vel ikke vide, at et dameblad anno 2006 eller Sex and the City angreb dem bagfra med pointer om vigtigheden af selvrealisering og at leve uafhængigt af andre. Grrr, jeg føler med jer, gutter. At blive forladt af et par umodne tøser, der ikke kunne stå ved deres ”Ja” i kirken/ på rådhuset…en anden gang, så husk lige kondomet, pessaret, fortrydelsepillen eller lign.
Desuden: ”At finde sig selv”? Er det ikke bare en dårlig undskyldning a la: ”det er ikke dig der er noget galt med, det er mig” eller ”Vi er to forskellige steder i vores liv”? Dvs. eufemismer for ”Jeg er ikke interesseret i dig længere”.
Først skete det for min fætter, tidligere i år. Mand midt i 30’øerne og gift med to børn. Nu, forladt af konen/kæresten gennem de sidste ca. 12 år. Hun havde brug for at ”finde sig selv”. I dag hører næsten den identiske historie sket for min barndomsven, der også er gift med to børn. Konen vil også ”finde sig selv”
For helvede da! Finde jer selv? Højkole og backpacking var noget man gjorde lige efter gymnasiet, og altså INDEN man fik børn. Måske skulle i have overvejet det, inden i valgte at bringe børn til verden. Ja, jeg ved godt, det er en vigtig ting i 2006, at være selvstændig, selvrealiserende og selv-meget-andet, men børn forpligter sgu’ og det har til alle tider været en kendsgerning. Eller pigerne kunne vel ikke vide, at et dameblad anno 2006 eller Sex and the City angreb dem bagfra med pointer om vigtigheden af selvrealisering og at leve uafhængigt af andre. Grrr, jeg føler med jer, gutter. At blive forladt af et par umodne tøser, der ikke kunne stå ved deres ”Ja” i kirken/ på rådhuset…en anden gang, så husk lige kondomet, pessaret, fortrydelsepillen eller lign.
Desuden: ”At finde sig selv”? Er det ikke bare en dårlig undskyldning a la: ”det er ikke dig der er noget galt med, det er mig” eller ”Vi er to forskellige steder i vores liv”? Dvs. eufemismer for ”Jeg er ikke interesseret i dig længere”.
onsdag, december 20, 2006
Bitching!
Hey Gud (eller hvad du nu hedder, dig der styrer skæbnens gang)! Du finder det bare ret morsomt, hva'? Selvom jeg har nok af ting at kæmpe med, skal jeg åbenbart udfordres igen og igen OG? Ja, jeg kalder det udfordringer! For der findes jo ikke problemer? Er jeg mon sådan et lille eksperiment for dig, der skal bekræfte om Murphys Lov holder?
...og på trods af at jeg hverken tror på Gud eller skæbnen, så er det meget rart at have nogle lettere diffuse objekter, at skyde skylden på af og til. Og ja, nogle synes sikkert jeg whiner, for hvad med de sultne børn nede i Afrika, der har det meget hårdere end mig? Jeps, de har det hårdt, men de lever sgu stadig i en happy-joy-joy-glad-i-låget-tilværelse i forhold til de sultne børn i Afrika, der samtidig har AIDS, leukæmi, en incestuøs far og spedalskhed. Man kan altid finde nogen der har det værre, så jeg brækker mig over at høre den sammenligning. For man kan også altid finde nogen der har det bedre!
...og på trods af at jeg hverken tror på Gud eller skæbnen, så er det meget rart at have nogle lettere diffuse objekter, at skyde skylden på af og til. Og ja, nogle synes sikkert jeg whiner, for hvad med de sultne børn nede i Afrika, der har det meget hårdere end mig? Jeps, de har det hårdt, men de lever sgu stadig i en happy-joy-joy-glad-i-låget-tilværelse i forhold til de sultne børn i Afrika, der samtidig har AIDS, leukæmi, en incestuøs far og spedalskhed. Man kan altid finde nogen der har det værre, så jeg brækker mig over at høre den sammenligning. For man kan også altid finde nogen der har det bedre!
Abonner på:
Opslag (Atom)
