Nostalgitrip

Jeg ønsker mig tilbage til kort før jeg blev født. Dengang da:

- en kontrovers i nattelivet blev afgjort med de bare næver, og det var én mod én og det var afgjort, når den ene var nede at kysse asfalten
- man kunne hygge sig og have det sjovt, uden at mærke alle samfundets løftede pegefingre for hvad der nu var rigtigt og forkert, og sundt og usundt.
- hængerøv var noget man kaldte en fejret person just efter ”for han er én af vor egne”
- det var eleverne der var bange for læreren og ikke omvendt.
- der stadig var mange år til dem fra Tokio Hotel var blev født
- prins Valiant-hår ikke nødvendigvis var noget man kun kendte fra tegneserien.
- man altid havde et aktuelt samtaleemne med sine venner, da alle havde set det samme i tv aftenen før.
- kropsbehåring var naturligt
- der var en grund til at tilfældige anonyme mennesker ikke fik deres 15 minutters fame i tv.

Men på den anden side, jeg ville nok komme til at savne internettet…

Joke

Og så var der gadekunstneren, der fik sig et Accept-card, fordi han ikke fik nok streetcredit...

EB's anmeldelse af Spleen Utd.

Ekstra Bladets anmelder giver Spleen Utd's nye "Neanderthal" middelmådige tre stjerner. Men anmeldelsen bliver sat lidt i perspektiv, da han - som mange andre - markerer SU's lighed med Depeche Mode: "[...]lagde sig klangmæssigt så tæt i røven på Depeche Mode[...]"
For det er en lighed jeg har meget svært ved at se. Jo, begge bands er meget elektronisk og synth-orienterede, men så ophører ligheden da også. SU er meget mere rockede og guitar-orienterede end DM. Måske ser jeg nuancerne bedre, da jeg er fan af begge bands. Eller måske er jeg bare tøsefornærmet over, at en anmelder tillader sig at semi-disse en af mine yndlinge...

Mangel ved Google

Hvis Google er så fantastisk og kan-det-hele-agtig, hvor i alverden gemmer dens nærhedsoperator sig så?

Ny film om Nirvana

Ifølge Soundvenue kommer der snart en spillefilm om Nirvana. Ryan Gosling skal portrættere Kurt Cobain, men er der andre end mig, der synes at han ville passe bedre i rollen som Dave Grohl?

Selvbiografi

Evt. titel på min kommende selvbiografi:

Det startede som en fregne
- Fra rødmosset kaukasier til kulsort afrodansker

Filmcitat

Når man ser en film, hvori ordene "Vi trænger til endnu en begravelse" siges, ved man, at man har fat i en tilpas dejlig sort film

Random nytårs-causeri.

*plaskede lidt vand i hovedet*
Forleden blev jeg mindet om, at det egentlig var lang tid siden jeg havde publiceret noget på min blog. Ganske rigtigt, har jeg forsømt Runkedoren, og det både bevidst som ubevidst…
*drak en tår af min halvlunkne kop Nescafe*
Selvom jeg har lige så lidt tiltro til nytårsforsætter som jeg har til Koranen, så har jeg alligevel grebet mig selv i at have mindst to. Det ene – som muligvis er en medvirkende faktor til, at jeg ikke har skrevet mere på bloggen – er mit ønske om at skære ned på pc-forbruget. Men her otte dage inde i det nye år, kan jeg så gøre en status der siger, at det nytårsforsæt kan jeg vist godt skyde en hvid pil efter. Så selvom jeg ikke just har blogget, har min tid foran skærmet været anderledes prioriteret.
*forbandede Facebook lang væk for at være en ond og modbydelig tidsrøver*
Jeg vil ikke sige, at travlhed med studieopgave etc. har noget at sige. Jo, selvfølgelig har den da fyldt meget, men ikke mere, end at jeg ville kunne finde tid til at blogge, hvis jeg faldt over noget, jeg bare måtte ud med. For det handler om LYST og ikke tid. Er lysten der, så kan man altid finde tid…og sådan er det i øvrigt også i forhold til andre ting i livet. Det handler om prioriteringer.
*prøvede, efter at være røget ud på et sidespor, at komme tilbage til blog-indlæggets emne*
Det andet nytårsforsæt var et ønske om at brokke mig mindre. At være mere omfavnende og forstående. Egenskaber, der ikke just harmonerer med kilderne til en stor del af denne blogs indhold: brok, kværuleren og flueknepperi. For det er jo altid lettere at brokke sig, end at sætte ind i tingene.
*tog sig selv i at frygte at virke lidt for selvhøjtidelig*
Så hvis jeg ikke skal brokke mig, hvad så? Vil det betyde en stille død for Runkedoren, eller skal jeg ændre koncept? Skal jeg blive en hverdagsblogger, der hiver interessante emner som dagens café latte-besøg og den hjemmelavede tunsalat op af hatten? Eller en akademisk blogger, der publicerer sine seneste forskningsresultater (nu skal jeg jo til at skrive speciale, sååå). Eller måske skal jeg bare tage konsekvensen og indse, at blogs er på vej ud, og at Facebook har overtaget webherredømmet?

Kringlet citat

Jo mere jeg ved og forstår, des mere ved og forstår jeg, at der er så meget jeg ikke ved og forstår.

Min egen omskrivning af et citat, der passer meget godt til mig for tiden.

Koncerter 2008

Det ser ud til, at livemusikåret 2008 bliver endnu et år med potentiale til at rive mine ører fra hinanden og fylde dem med dejlige hyletoner. Min skrantende økonomi begrænser mig dog i at komme til samtlige af nedenstående koncerter, så føl jer fri til enten at give mig et partout-kort til Vega/KB Hallen/Forum etc.

19. januar
120 Days, Store Vega
31. januar
Korn, KB Hallen
13. februar
The Cure, Store Vega
14. februar
Alec Empire, Store Vega
24. februar
Queens of the Stone Age, KB Hallen
27. februar
Smashing Pumpkins, Valby Hallen
4. marts
Band of Horses, Store Vega (dog desværre udsolgt)
19. marts
Spleen Utd, Store Vega
24. april
Suspekt, Store Vega
5. juni
Celine Dion, Parken

Mangler jeg nogen?

Ønsker:

Opdelt i kategorier:

Nyt sted at bo:
Høje Taastrup
Nyt arbejde:
Buschauffør i Århus
Falck-redder i Århus
Nyt tøj:
En skudsikker vest
Nyt legetøj:
Et baseballbat
Til køkkenet:
En peberspray

Ordensneurotikerens motto:

"Når det roder i mit hoved, rydder jeg op i mit hjem!"

Skat på julegaver

Forleden læste jeg en artikel om det at arbejdspladser giver deres medarbejdere julegaver. Skal det være helt efter bogen, skal man faktisk opgive gaver, der har en værdi over 500 kr. til SKAT. Men hvordan gør man lige det? Sidste år fik jeg fx en gavepakke med forskellige ting og lækkerier og den har nok oversteget de 500 kr. Men hvordan har SKAT tænkt sig at regne det ud? Kommer de så og tager den fancy hvidløgspresser i rustfrit stål, eller måske de fyldte chokolader?

Suspekt i Store Vega

Store hættetrøjer og trimmede isser var i flertal fredag aften i Store Vega. Suspekt var hyret til at vælte salen med deres aggressive og tekniske horrorcore rap. At Suspekts primære målgruppe også må være ganske suspekte, fik jeg bekræftet ved indgangen til salen. For første gang i hyggelige Store Vega oplevede jeg at blive kropsvisiteret for evt. narko og knive. Og det var ikke bare den der tilfældige klappen på jakke og bukser, man oplever til fodboldkampe og på Roskilde Festival. En sløset visitation, der normalt levner plads til at smugle en bazooka eller blot et par dåseøl med ind. Nej, her var det om at tømme pungen, så vagten kunne se, at der ikke var særlig meget suspekt over en mobil, nøgler, en læbepomade, smøger og en pung. Sidstnævnte skulle vagten dog også lige åbne, for det kunne jo være, at jeg gemte på et samuraisværd…eller måske var mit klippekort så spidst, at det kunne bruges til at stikke folk ned med.

Jeg ved godt, det er almen procedure, men det har vist ikke den bedste effekt, at kriminalisere folk, blot de har en uskyldig svaghed for den slags musik. Der er så DEJLIGT, at et mindretal, skal sætte dagsordenen for flertallet.

Når det så er sagt, så var koncerten hele besværet værd, og mere til. Selvom vi sad på balkonen, var det svært ikke at blive revet med af gutternes energi. Fra første minut kogte salen, og det boblede over allerede ved andet nummer, da den stryger-baserede intro til ”Kinky Fætter” satte i gang. Taktfaste håndtegn blev kastet fra hættetrøjerne alt imens folk fra 13-årige pubertetsknægte til 40-årige husmødre på balkonen sang med på de lumre omkvæd. Suspekt er dog meget andet end de hårde attituder og mandschauvinisme, som kritikerne ynder at klandre dem for. Rent rapteknisk befinder vi os på et meget højt niveau. De gængse versefødder, glimrer ved deres fravær, når Bai-D lægger rim ned. Det er lidt en udfordring, at kunne rappe med på hans vers. Også Troo.L.S. er giftig i munden, når han endelig får lov til at få mikrofontid. Desværre medvirkede han ikke på særligt mange numre, da han mest gemte sig bag sit keyboard (!?). Til publikums store begejstring, kom F.I.P.-homien L.O.C. på scenen og lagde sit vers ned til ”Din største fan”, selvom han dog manglede til de oplagte numre ”Få din flask på” og ”Skudtæt”.

Efter en god omgang svedigt boblebad blev drengene så folkekære som de kunne, ved at lukke showet med deres radiohit ”Proletar”, hvorefter hættetrøjerne forsvandt ud i nattelivet og blandede sig med resten af julefrokostbranderterne…