Jeg må indrømme, at årets Roskilde Festival-musikprogram ikke helt levede op til mine håb. Jeg mangler i den grad nogle større trækplastre. Bands af typen, hvor et kompromis om at se dem, er udelukket, og hvor jeg ville ærgre mig i ugevis hvis jeg ikke fik dem set. Bands, jeg haft en tæt relation til gennem en årrække, og hvor deres bagkatalog sidder på min ryggrad. De eneste bands, der rigtig kommer i den kategori er nok Radiohead. Danske bands som Veto og Spleen Utd. er andre i denne potentielle kategori, men de er stadig relativt nye.
Men jeg må få det bedste ud af det. Der er rigtig mange mere ukendte, interessante navne, jeg vil glæde mig til at se. Der kan nærmest blive tale om en Long Tail-festival, hvor mængden af de mange små navne kommer til at fylde mere end de få store navne.
Jeg tror lige at jeg vil nævne nogle af de navne, jeg har tænkt mig at overveje. Jeg namedropper for vildt, men jeg har ikke tænkt mig at droppe dem…
18th Dye
Fordi jeg har fået dem anbefalet fra flere pålidelige kilder, uafhængigt af hinanden.
Albertslund Terror Korps
Navnet er vel argumentation i sig selv
Band of Horses
Fordi de har nogle meget smukke ballader, man kan drømme sig væk i
Beta Satan
Det er sjovt og skørt og fedt og hårdt
The Chemical Brothers
Det bedste bud på et stort elektronisk navn
The Cult
Er man til 80’ernes post-punk og deslige, er The Cult vist ret lækkert
Digitalism
Det lyder ret frækt
Familjen
Fordi det gerne må snurre i min skalle
The Freudian Slip
Minimalistisk rock’n’roll med god energi
Grinderman
Fordi det er Nick Cave!
Henrik Hall
Fordi han har en hypnotiserende stemme…og dansestil
Holy Fuck
Bare navnet…
Judas Priest
Mest af alt for at kunne sige at man var der, og synge med på ”breakin’ the law”
Kings of Leon
Tilbage til rødderne
L.O.C.
MGMT
De har et dejligt hit for tiden, og resten er også dejligt
M.I.A.
Det har jeg fået af vide, at jeg skal
My Bloody Valentine
Stemningspræget shoe-gazing. Men det kræver vist at man er i humør til det
Radiohead
Fordi det er en mastodont jeg stadig har til gode at se live
Riffelsyndikatet
Dansksproget hardrock med velklingende navn
Rumble in Rhodos
Norsk hardcore, der lyder ganske lovende
Rumskib
En bastard født af Cocteau Twins og My Bloody Valentine. Plagiat eller inspiration?
Slagsmålsklubben
Det bliver en fest med 6 hyggelige svenskere
Spleen Utd
Fordi, men også lidt derfor
The Streets
Fordi han skulle have været så sej sidst
Veto
Det gider jeg ikke forklare
Glemte jeg nogen? Ja, sikkert, men der skal også være plads til debat.
4 kommentarer:
Ja jeg synes så faktisk det er det bedste program jeg har set for festivalen i mange år. Overvejer helt at tage afsted...
Du skal og må høre M.I.A...kan ikke forestille mig andet end at det ville være for vildt...i samme boldgade tror jeg at jeg også ville gå ind og høre Lucy Love (tjek hende evt. ud på MySpace).
Radiohead kan du godt glæde dig til.
Jeg ville helt sikkert også tjekke Adele ud...har købt hendes album og kan kun anbefale.
Hvad med Hellacopters?
Du må ikke gå glip af Bonnie 'Prince' Billy, Cat Power, Coco Rosie, Neil Young er jo også en gammel klassiker og forløber for meget af det musik der er derude idag. Jeg er faktisk positivt overrasket over programmet. De store navne du taler om, synes jeg altid på den ene eller anden måde skuffer.
Det er måske lige groft nok, men det er bare aldrig de koncerter man husker bagefter synes jeg.
Derudover er Hot Chip, Lupe Fiasco og Swollen Members også ganske godt.
Jeg synes faktisk at programmet er rigtig interessant i år. Som 'Årets brandert' også siger så flopper store trækplastre (efter min mening) ret så ofte.
Mit bud er at vi kommer til at rende ind i hinanden en del gange under festivalen - jeg skal i hvert fald høre meget af det samme. Dog vil jeg som minimum tilføje The Notwist (fordi det er fed musik) og Hellacopters (fordi det er nogle seje svenskere på afskedsturne).
Hæhæ, fedt at se, at der stadig er liv i denne tråd så lang tid efter den blev oprettet.
Men ja, i har nok ret meget ret ang. det med at store navne ofte skuffer. Måske også fordi at man havde store forventninger til dem. Jeg husker stadig, da jeg så Muse for første gang i 2000 uden overhovedet at kende dem, men alligevel blev revet væk af den fantastiske musik.
...i mellemtiden må jeg lige fremhæve bands som Yeasayer, The Gossip og Kings of Leon, som jeg har dyrket lidt på det seneste.
Send en kommentar