fredag, februar 15, 2008
Hvis det bare var så enkelt
Det her er meget idealistisk tænkt, og dejligt hvis det er den reelle årsag, for så kan der da i det mindste arbejdes på problemet. Men det forklarer vel stadig ikke, at folk i Kalundborg og andre steder end Nørrebro går amok? Det er måske bare en form for sympati at de gør det? Hvis man altså kan kalde ildebrande, hærværk og stenkast for sympatiske handlinger?
tirsdag, februar 12, 2008
Politiken bliver endnu mere web 2.0’ish…
De fleste nyhedssites har allerede – jf trenden om inddrage brugerne - integreret en kommentarfunktion til deres artikler. Politiken er gået et skridt videre, og har i stedet oprettet blogfeaturen Twingly, hvor det så er blogindlæg, der linker til den pågældende artikel, der bliver vist i bunden af artiklen. Læsere af artiklen kan så klikke sig videre til bloggerens mening og eventuelle uddybning af emnet.
Man kunne dog frygte, at mange bloggere vil udnytte det til at få eksponeret deres blog noget mere, da pol.dk er jo en relativ besøgt side.
På Politiken kan man i øvrigt læse, at Paris Hilton kommer til Danmark. Så er det interessant at se om vi får hørt noget Brutal death metal...
Man kunne dog frygte, at mange bloggere vil udnytte det til at få eksponeret deres blog noget mere, da pol.dk er jo en relativ besøgt side.
På Politiken kan man i øvrigt læse, at Paris Hilton kommer til Danmark. Så er det interessant at se om vi får hørt noget Brutal death metal...
fredag, februar 08, 2008
Reflektion over paranoia
Den adfærdsmæssige konsekvens af en paranoid tankegang, forstærker grunden til at have en paranoid tankegang...
onsdag, februar 06, 2008
Diskotekar?
Det græske ord biblíon betyder bog. Bibliotek betyder derfor bogsamling. Men hvorfor hedder det så musikbibliotek og ikke diskotek? Diskotek er jo netop ordet for musiksamling, men at kalde et musikbibliotek for diskotek ville nok forvirre en del festglade unge mennesker på vej i byen.
Men i det mindste kunne man da kalde musikbibliotekarerne for diskotekarer?
Men i det mindste kunne man da kalde musikbibliotekarerne for diskotekarer?
Skøre tags
Som nogen ved, er jeg nørdet bruger af musikcommunitiet Last.fm. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke tags (en slags emneord tildelt af brugerne) som visse bands har: (jo flere tags givet, jo mere sigende er de for bandet)
Check fx hvem der (ifølge brugerne) er blevet tagget flest gange med Brutal death metal
Det just Roskilde Festival-annoncerede navn Enter Shikari spiller åbenbart den meget kreative genre Nintendocore
Fall Out Boy og Tokio Hotel spiller åbenbart Fagcore
En god række bands spiller Ninja tune – om musikken er domineret af samplede nunchakuer og cirkelspark, ved jeg ikke.
Er man til plyndringer, mjød og voldtægter, kan det anbefales at lytte til Viking metal
Check fx hvem der (ifølge brugerne) er blevet tagget flest gange med Brutal death metal
Det just Roskilde Festival-annoncerede navn Enter Shikari spiller åbenbart den meget kreative genre Nintendocore
Fall Out Boy og Tokio Hotel spiller åbenbart Fagcore
En god række bands spiller Ninja tune – om musikken er domineret af samplede nunchakuer og cirkelspark, ved jeg ikke.
Er man til plyndringer, mjød og voldtægter, kan det anbefales at lytte til Viking metal
Pigebander
I dag kan man læse: Pigebande mishandler 14-årig på Amager. Blot to dage efter: 16-årig mishandlet af pigebande
To lignende episoder af denne type af afstumpet vold så kort efter hinanden, hvilket er pudsigt, da det umiddelbart et relativt sjældent fænomen at læse om den type vold i dagspressen. Altså unge piger, der afstraffer og ydmyger andre piger. Mit spørgsmål er så, om det er et meget udpræget fænomen, der dog ikke har fået spalteplads før nu? Eller om det netop er spaltepladsen, der er med til at udbrede fænomenet? Dvs. unge piger med potentiel psykopatiske tendenser hører om den slags sager, og beslutter sig for selv at ”praktisere” det?
Lidt ligesom det skete med happy slapping. Nogle enkelte unge praktiserede det, der blev sat navn på fænomenet, og det blev så omtalt i pressen. Enkelte påvirkelige unge med voldelige tendenser har set tv og tænkt: ”Hov, det ser da sjovt ud, det må jeg prøve”. Man hørte netop til flere eksempler, hvoraf nogle af disse unge netop gjorde det, fordi de havde set det omtalt i medierne.
Man siger, at pressen er den 4. statsmagt. Men mon denne magt altid er til folkets fordel?
To lignende episoder af denne type af afstumpet vold så kort efter hinanden, hvilket er pudsigt, da det umiddelbart et relativt sjældent fænomen at læse om den type vold i dagspressen. Altså unge piger, der afstraffer og ydmyger andre piger. Mit spørgsmål er så, om det er et meget udpræget fænomen, der dog ikke har fået spalteplads før nu? Eller om det netop er spaltepladsen, der er med til at udbrede fænomenet? Dvs. unge piger med potentiel psykopatiske tendenser hører om den slags sager, og beslutter sig for selv at ”praktisere” det?
Lidt ligesom det skete med happy slapping. Nogle enkelte unge praktiserede det, der blev sat navn på fænomenet, og det blev så omtalt i pressen. Enkelte påvirkelige unge med voldelige tendenser har set tv og tænkt: ”Hov, det ser da sjovt ud, det må jeg prøve”. Man hørte netop til flere eksempler, hvoraf nogle af disse unge netop gjorde det, fordi de havde set det omtalt i medierne.
Man siger, at pressen er den 4. statsmagt. Men mon denne magt altid er til folkets fordel?
fredag, februar 01, 2008
Information pollution
Det første jeg gør, når jeg tænder min computer om morgenen (hvad enten det er hjemme, på arbejde eller på skole) er at klikke ind på de faste bogmærker. Højst prioriteret er communities og lign. hvor jeg har min eget personlige login, der er tilpasset mine egne behov. Det er fx MSN, Facebook, Flickr, Biblnet og Last.fm. Næst i rækken kommer alle de ”upersonlige” nyhedssider som Politiken, BT og Gaffa. Jeg har konstant et hav af faneblade åbne, og de bliver jævnligt klikket ind på dem. Ignorer jeg mit overjeg, der gerne skulle sørge for at jeg holder fagligheden højt, kan jeg let blive suget en ond spiral, der også burde betegnes som det virtuelle overspringshandlingshelvede.
Fra en artikel i Politiken, der viser videre til en anden, der nævner et fremmedord, jeg lige må google eller wikipediere (i mangel af bedre ord), der henviser til en video på YouTube, hvor en gut har kommenteret. Kommentaren linker til hans blog, der viser et billede fra hans profil på Flickr, som er så spøjst at jeg er nødt til at kommentere det. I et andet faneblad har jeg Facebook åben, hvor jeg jævnligt trykker F5 for at få den meget vigtige info, at en stor del af ens internetvenner er på arbejde, og nogen andre er glade for at det snart er weekend. Samtidig har jeg modtaget en ny request til en Facebook-gruppe, hvis titel virker til at være relevant for mig. Den er svær at ignorere, og yderligere tid bruges (spildes?) på at læse debatindlæg og checke billeder og de andre medlemmer. Jeg besvarer et indlæg og kommer i tanke om, at jeg lige må checke om der er blevet kommenteret på ens kommentar på billedet på Flickr. I mellemtiden er der tikket et par mails ind, som jeg selvfølgelig også lige skal læse. De bliver kun lige skimmet, for jeg skal videre i teksten. Det er jo også vigtigt lige at høre sin ven på MSN, hvad det er han hentyder til i sin ”status” på Facebook.
I dette virtuelle miljø står tiden aldrig stille. Jeg når aldrig at kede mig, og får nogle gange stresslignende spat af mangel på overblik over alt det kaos jeg åbner op for. For min nysgerrighed og videbegærlighed gør, at jeg vil til bunds i alt jeg bare finder lidt spændende. Når jeg så samtidig er drevet af et behov for orden, så opstår der neurotiske og rastløse tilstande. Jeg ønsker mig min egen personlige informationsspecialist (lidt ironisk, at jeg endda selv er ved at uddanne mig til én) til at sortere, vælge til og vælge fra for mig.
Og så stik mig ellers en kold øl, for de er sgu’ så dejligt enkle, ligetil og ikke-hyperkomplekse!
(Nåh ja, inden jeg lukker ned skal jeg lige checke om der er kommet svar i debatten i Facebook-gruppen og så selvfølgelig poste dette indlæg, som er blevet skrevet i mellemtiden)
Fra en artikel i Politiken, der viser videre til en anden, der nævner et fremmedord, jeg lige må google eller wikipediere (i mangel af bedre ord), der henviser til en video på YouTube, hvor en gut har kommenteret. Kommentaren linker til hans blog, der viser et billede fra hans profil på Flickr, som er så spøjst at jeg er nødt til at kommentere det. I et andet faneblad har jeg Facebook åben, hvor jeg jævnligt trykker F5 for at få den meget vigtige info, at en stor del af ens internetvenner er på arbejde, og nogen andre er glade for at det snart er weekend. Samtidig har jeg modtaget en ny request til en Facebook-gruppe, hvis titel virker til at være relevant for mig. Den er svær at ignorere, og yderligere tid bruges (spildes?) på at læse debatindlæg og checke billeder og de andre medlemmer. Jeg besvarer et indlæg og kommer i tanke om, at jeg lige må checke om der er blevet kommenteret på ens kommentar på billedet på Flickr. I mellemtiden er der tikket et par mails ind, som jeg selvfølgelig også lige skal læse. De bliver kun lige skimmet, for jeg skal videre i teksten. Det er jo også vigtigt lige at høre sin ven på MSN, hvad det er han hentyder til i sin ”status” på Facebook.
I dette virtuelle miljø står tiden aldrig stille. Jeg når aldrig at kede mig, og får nogle gange stresslignende spat af mangel på overblik over alt det kaos jeg åbner op for. For min nysgerrighed og videbegærlighed gør, at jeg vil til bunds i alt jeg bare finder lidt spændende. Når jeg så samtidig er drevet af et behov for orden, så opstår der neurotiske og rastløse tilstande. Jeg ønsker mig min egen personlige informationsspecialist (lidt ironisk, at jeg endda selv er ved at uddanne mig til én) til at sortere, vælge til og vælge fra for mig.
Og så stik mig ellers en kold øl, for de er sgu’ så dejligt enkle, ligetil og ikke-hyperkomplekse!
(Nåh ja, inden jeg lukker ned skal jeg lige checke om der er kommet svar i debatten i Facebook-gruppen og så selvfølgelig poste dette indlæg, som er blevet skrevet i mellemtiden)
tirsdag, januar 29, 2008
12
Nåh ja, jeg glemte lige at prale med, at vi fik 12 for vores modulopgave...
Ingen beskedenhed herfra.
Ingen beskedenhed herfra.
lørdag, januar 26, 2008
Nostalgitrip
Jeg ønsker mig tilbage til kort før jeg blev født. Dengang da:
- en kontrovers i nattelivet blev afgjort med de bare næver, og det var én mod én og det var afgjort, når den ene var nede at kysse asfalten
- man kunne hygge sig og have det sjovt, uden at mærke alle samfundets løftede pegefingre for hvad der nu var rigtigt og forkert, og sundt og usundt.
- hængerøv var noget man kaldte en fejret person just efter ”for han er én af vor egne”
- det var eleverne der var bange for læreren og ikke omvendt.
- der stadig var mange år til dem fra Tokio Hotel var blev født
- prins Valiant-hår ikke nødvendigvis var noget man kun kendte fra tegneserien.
- man altid havde et aktuelt samtaleemne med sine venner, da alle havde set det samme i tv aftenen før.
- kropsbehåring var naturligt
- der var en grund til at tilfældige anonyme mennesker ikke fik deres 15 minutters fame i tv.
Men på den anden side, jeg ville nok komme til at savne internettet…
- en kontrovers i nattelivet blev afgjort med de bare næver, og det var én mod én og det var afgjort, når den ene var nede at kysse asfalten
- man kunne hygge sig og have det sjovt, uden at mærke alle samfundets løftede pegefingre for hvad der nu var rigtigt og forkert, og sundt og usundt.
- hængerøv var noget man kaldte en fejret person just efter ”for han er én af vor egne”
- det var eleverne der var bange for læreren og ikke omvendt.
- der stadig var mange år til dem fra Tokio Hotel var blev født
- prins Valiant-hår ikke nødvendigvis var noget man kun kendte fra tegneserien.
- man altid havde et aktuelt samtaleemne med sine venner, da alle havde set det samme i tv aftenen før.
- kropsbehåring var naturligt
- der var en grund til at tilfældige anonyme mennesker ikke fik deres 15 minutters fame i tv.
Men på den anden side, jeg ville nok komme til at savne internettet…
tirsdag, januar 22, 2008
Joke
Og så var der gadekunstneren, der fik sig et Accept-card, fordi han ikke fik nok streetcredit...
søndag, januar 20, 2008
EB's anmeldelse af Spleen Utd.
Ekstra Bladets anmelder giver Spleen Utd's nye "Neanderthal" middelmådige tre stjerner. Men anmeldelsen bliver sat lidt i perspektiv, da han - som mange andre - markerer SU's lighed med Depeche Mode: "[...]lagde sig klangmæssigt så tæt i røven på Depeche Mode[...]"
For det er en lighed jeg har meget svært ved at se. Jo, begge bands er meget elektronisk og synth-orienterede, men så ophører ligheden da også. SU er meget mere rockede og guitar-orienterede end DM. Måske ser jeg nuancerne bedre, da jeg er fan af begge bands. Eller måske er jeg bare tøsefornærmet over, at en anmelder tillader sig at semi-disse en af mine yndlinge...
For det er en lighed jeg har meget svært ved at se. Jo, begge bands er meget elektronisk og synth-orienterede, men så ophører ligheden da også. SU er meget mere rockede og guitar-orienterede end DM. Måske ser jeg nuancerne bedre, da jeg er fan af begge bands. Eller måske er jeg bare tøsefornærmet over, at en anmelder tillader sig at semi-disse en af mine yndlinge...
lørdag, januar 19, 2008
Mangel ved Google
Hvis Google er så fantastisk og kan-det-hele-agtig, hvor i alverden gemmer dens nærhedsoperator sig så?
onsdag, januar 16, 2008
Ny film om Nirvana
Ifølge Soundvenue kommer der snart en spillefilm om Nirvana. Ryan Gosling skal portrættere Kurt Cobain, men er der andre end mig, der synes at han ville passe bedre i rollen som Dave Grohl?


Selvbiografi
Evt. titel på min kommende selvbiografi:
Det startede som en fregne
- Fra rødmosset kaukasier til kulsort afrodansker
Det startede som en fregne
- Fra rødmosset kaukasier til kulsort afrodansker
Abonner på:
Opslag (Atom)
