Ligesom mit juleindlæg er mit ”Året der gik”-agtige indlæg også baseret på forskelligt udvalgte, men betydningsfulde øjeblikke for mig. Der mangler sikkert en milliard vigtige detaljer og oplevelser, men man skal jo sætte grænsen et sted…
Ironisk nok var mit efterår overordnet set, lysere end min sommer, så ”trenden” med at være vinterdeprimeret bed ikke rigtigt på mig. Måske fordi jeg en dag i efteråret fik denne hersens aha-oplevelse, der kastede en perlerække af små åbenbaringer efter sig. Jeg kan ikke udtrykke det i ord, men alligevel giver det så ufatteligt meget mening i mit hoved. Lidt a la de erkendelser man kan få i drømme, i hashruse eller i andre situationer, hvor underbevidstheden spiller lidt mere end bevidstheden, og hvor man glemmer erkendelsen, så snart man opnår bevidsthed. Men i det her tilfælde, er jeg dog 110 % bevidst.
Det halvfulde glas var generelt mere repræsenteret end det halvtomme. Den kognitive soignering gav afkast her og der, og SSRI-præperaterne har været gemt væk meget længe efterhånden. Men weltschmerzen og melankolien skal der stadig være plads til. Man skal føle nedturene for at kunne føle glæde ved opturene. Livet skal helst være en slags rutchebane
Et par flirts af forskellige grader, og en lille forelskelse blev det også til. Det sker ikke tit for mig, og jeg ved heller ikke om man kan klassificere det som en rigtig forelskelse. Men pigen her, formåede i hvert fald at få mig til, metaforisk talende, at fnise som en lille skolepige og give mig bløde knæ. Men odds og timing var dårlige, så det holdt ikke, og gav mig mange efterfølgende kvaler.
Godt bakket op, var jeg dog af venner og bekendte. Nogle broer blev brændt, andre genopbygget, nogle forstærket, og nye kom til. Nogle vil sikkert falde i kategorien under de flygtige bekendtskaber, og andre vil måske vare ved.
På det faglige plan lærte jeg at sætte lidt mere pris på min uddannelse. Den tidligere skepsis og alle græsset-er-grønnere-på-den-anden-side-tankerne blev så småt afløst af en overordnet tilfredshed og en følelse af at føle sig hjemme i sit valg. Jeg er dog stadig lige doven til at læse det jeg bør, men forårets 11-tal for 4. semestersprojektet gav mig et motiverende spark. Jeg har stadig heller ikke nogen anelse om hvad jeg ender med at blive, men regner da med at snuppe bacheloren til sommer.
Første halvår af 2005 fungerede jeg som billede-indeksør hos Jyllands-Posten. Spændende nok at glo på en masse pressefotos og dermed få betaling for, at følge med i verdens gang. Erfaringerne med jobbet bekræfter mig dog i, at det ikke er sagen at sidde hele dagen foran en skærm, næsten uden nogen form for menneskelig kontakt. Fra juni til november, hvor jeg fik et nyt tastaturslavejob, var min SU derfor kun suppleret af lidt sporadisk flaskesamleri.
En del bloggeri har omhandlet mine musiske oplevelser, og set tilbage, må jeg nok konkludere, at Garbage, System of a Down og Green Day på Roskilde Festival leverede de bedste live-oplevelser. Jeg har sikkert glemt nogen, da der har været en del. Runkesikre navne som Nine Inch Nails og Depeche Mode kom med årets yndlings-cd’er i kraft af ”With_Teeth” og ”Playing The Angel”.
Bloggin’ er næsten også blevet en hel besættelse i løbet af året. Så meget, at vendingen ”jeg blogger” af og til finder vej til min mund, selv om det i princippet bare er en avanceret dagbog eller log, som andre kan læse med i. Bloggen fyldte 1 år i november, og selvom der ikke var nogle deciderede rammer for hvad der skulle skrives, kan man måske konkludere at en stor del af indlæggene kunne falde under kategorierne ”Naivt ordkløveri” eller ”Flueknepperi”.
Nytårsforsætter for 2006:
- Kom mindst 10 minutter for sent til alle aftaler, medmindre det er jobsamtaler og lign. Punktlighed værdsættes alligevel sjældent.
- Skriv endnu flere mavesure indlæg om TV2’s boligprogrammer og lign.
- Det samme gælder for ordkløveri- og flueknepperindlæg
- Rod lidt mere på mit værelse.
mandag, januar 02, 2006
søndag, januar 01, 2006
Billedegalleri
Jeg har til (forhåbentlig) fryd for venner og bekendte oprettet et online galleri med billeder fra diverse begivenheder. Senest en hel stribe fra min nytårsaften. Adressen er lidt hemmelig, men er I nysgerrige, så kontakt mig på msn, skriv en sms, en mail eller mors mig en forespørgsel eller noget helt 8.
onsdag, december 28, 2005
Nytårsforsætter
”At stå tidligt op, det var mit nytårsforsæt
og nytårsaften synes jeg egentlig det lød meget let”
MC Einar: 28° seqineqanngitsumi
Endnu en tradition ved juletiden er nytårsforsætterne. Så skal vi igen til at høre på folk, der højt og helligt proklamerer at nu skal de stoppe med at ryge, tabe 10 kg. eller tage sig sammen i skolen. Men hvad får dem til at tro, at de kan overholde dette, når de ikke kunnet de 15 forrige år. Tror disse folk, at viljestyrke er noget man får foræret i nytårsgave? Hvis man virkelig ville stoppe med at ryge eller tabe 10 kg, burde man kunne tage sig sammen på alle tider af året? Hvorfor skulle et nyt år kunne gøre forskellen? Nye begyndelser er uafhængige af datoer og årstal, og nytårsforsætter er en døgnflue, der glemmes, når den daglige trummerum begynder, og det nye år er blevet dagligdag.
Derfor: hit me med nogle innovative og realistiske nytårsforsætter
og nytårsaften synes jeg egentlig det lød meget let”
MC Einar: 28° seqineqanngitsumi
Endnu en tradition ved juletiden er nytårsforsætterne. Så skal vi igen til at høre på folk, der højt og helligt proklamerer at nu skal de stoppe med at ryge, tabe 10 kg. eller tage sig sammen i skolen. Men hvad får dem til at tro, at de kan overholde dette, når de ikke kunnet de 15 forrige år. Tror disse folk, at viljestyrke er noget man får foræret i nytårsgave? Hvis man virkelig ville stoppe med at ryge eller tabe 10 kg, burde man kunne tage sig sammen på alle tider af året? Hvorfor skulle et nyt år kunne gøre forskellen? Nye begyndelser er uafhængige af datoer og årstal, og nytårsforsætter er en døgnflue, der glemmes, når den daglige trummerum begynder, og det nye år er blevet dagligdag.
Derfor: hit me med nogle innovative og realistiske nytårsforsætter
tirsdag, december 27, 2005
Julen 2005 - Øjebliksbilleder fra min juleferie i Køge
Et besøg i Køge Kirke kunne give mig et religiøst modspil til den meget antikrist, som juletiden normalt består af. Det kimer nu til julefest satte gudstjenesten i gang, og af en eller anden diffus grund, pressede et par tårer sig på og fugtede mine øjne. Om det var af glæde, sorg eller en vemodigt form for kompromis mellem disse to følelser, har jeg stadig svært ved at vurdere.
Jeg glemte at købe to små gaver til pakkelegen, der skulle foregå under maveslåningen mellem anden og risalamanden. Jeg var derfor nødsaget til at finde et eller andet i DøgnNetto, som jo ikke ligefrem vrimler med gaveidéer. Et par ruller toiletpapir endte derfor med at udgøre den ene gave.
Juletid er generelt et slaraffenland af traditioner, og min familie er ikke en undtagelse. Et mekka for tryghedsnarkomaner. Der var sang og dans rundt om juletræet, men der var dog huller i hukommelsen hos de fleste, så det blev ca. kun til 1½ vers af samtlige julesange- og salmer. Disse blev i øvrigt sunget i så mange forskellige tonearter, som der var forskellige personer dansende rundt om træet.
Huller i hukommelsen var åbenbart et tema for aftenen, for jeg nåede at blive kaldt næsten alt andet end mit navn. Og her snakker vi ikke om alle de sædvanlige kæle/øgenavne jeg udsættes for, men ordinære danske navne. Nærmere indsnævret til de navne der er i min familie, og vi snakker både han og hunkøns-navne. Antallet af forskellige navne jeg bliver kaldt, stiger åbenbart proportionelt med graden af familiemedlemmer, der får alzheimer light. Jeg overvejede lidt at give igen af samme skuffe, fx ved at begynde at kalde min far for mormor, og min mor for tante Ruth. Men jeg skal nok bare være glad, for at min hukommelse, stadig er intakt.
Gavehøsten inkluderede en Creative MP3-spiller, som nok skal komme til at konkurrere om 1. pladsen over yndlingslegetøj. Derudover: et halstørklæde, der bundet rigtigt, vil gøre mig en tand mere metroseksuel (et ord jeg fremover vil udskifte med det, i mine øjne, mere sigende begreb: hyperforfængelig) og en trøje, der sikkert også vil fungere som en kommende yndlingsbeklædningsgenstand.
Tilfreds? Ja stort set, men disse dage har, har også sat en masse tanker i gang (for en gangs skyld?). Melankolien og vemodigheden har domineret mit følelsesliv, og som et andet TV2-program med Jes Dorph, tvinges man nærmest ubevidst til at tage stilling, gøre status og reflektere over årets gang. Well, det kræver vel sit eget indlæg…
Jeg glemte at købe to små gaver til pakkelegen, der skulle foregå under maveslåningen mellem anden og risalamanden. Jeg var derfor nødsaget til at finde et eller andet i DøgnNetto, som jo ikke ligefrem vrimler med gaveidéer. Et par ruller toiletpapir endte derfor med at udgøre den ene gave.
Juletid er generelt et slaraffenland af traditioner, og min familie er ikke en undtagelse. Et mekka for tryghedsnarkomaner. Der var sang og dans rundt om juletræet, men der var dog huller i hukommelsen hos de fleste, så det blev ca. kun til 1½ vers af samtlige julesange- og salmer. Disse blev i øvrigt sunget i så mange forskellige tonearter, som der var forskellige personer dansende rundt om træet.
Huller i hukommelsen var åbenbart et tema for aftenen, for jeg nåede at blive kaldt næsten alt andet end mit navn. Og her snakker vi ikke om alle de sædvanlige kæle/øgenavne jeg udsættes for, men ordinære danske navne. Nærmere indsnævret til de navne der er i min familie, og vi snakker både han og hunkøns-navne. Antallet af forskellige navne jeg bliver kaldt, stiger åbenbart proportionelt med graden af familiemedlemmer, der får alzheimer light. Jeg overvejede lidt at give igen af samme skuffe, fx ved at begynde at kalde min far for mormor, og min mor for tante Ruth. Men jeg skal nok bare være glad, for at min hukommelse, stadig er intakt.
Gavehøsten inkluderede en Creative MP3-spiller, som nok skal komme til at konkurrere om 1. pladsen over yndlingslegetøj. Derudover: et halstørklæde, der bundet rigtigt, vil gøre mig en tand mere metroseksuel (et ord jeg fremover vil udskifte med det, i mine øjne, mere sigende begreb: hyperforfængelig) og en trøje, der sikkert også vil fungere som en kommende yndlingsbeklædningsgenstand.
Tilfreds? Ja stort set, men disse dage har, har også sat en masse tanker i gang (for en gangs skyld?). Melankolien og vemodigheden har domineret mit følelsesliv, og som et andet TV2-program med Jes Dorph, tvinges man nærmest ubevidst til at tage stilling, gøre status og reflektere over årets gang. Well, det kræver vel sit eget indlæg…
søndag, december 25, 2005
Koncerter 2006
Interessante koncerter i løbet af 2006. Der vil helt sikkert blive tilføjet flere, og jeg får sikkert langt fra set dem alle.
030206: Rockers by Choice afskedskoncert i Amager Bio
090206: Bauhaus i Vega
250206: Depeche Mode i Parken
020306: Bloodhound Gang i Vega
240306: Kashmir i KB Hallen
250306: Spleen United i Vega
080406: Under Byen i Vega
PS: Det er ikke en fejl, at Robbie Williams ikke er nævnt. Til gengæld burde TV-2 spille et større sted end Store Vega, når de formår at sælge Store Vega ud 5 gange.
030206: Rockers by Choice afskedskoncert i Amager Bio
090206: Bauhaus i Vega
250206: Depeche Mode i Parken
020306: Bloodhound Gang i Vega
240306: Kashmir i KB Hallen
250306: Spleen United i Vega
080406: Under Byen i Vega
PS: Det er ikke en fejl, at Robbie Williams ikke er nævnt. Til gengæld burde TV-2 spille et større sted end Store Vega, når de formår at sælge Store Vega ud 5 gange.
lørdag, december 24, 2005
Don Martin vs. Grand Prix-gut
Er det bare mig, eller kan i andre også se en lettere lighed i fysiognomien hos gran prix kandidaten David Mader og en arketypisk Don Martin-karakter?


fredag, december 23, 2005
Lillejuleaftensquizting
Hvem kan se hvem denne unge kønne pige, er datter af?
(endelig en quiz, hvor man umiddelbart ikke kan google sig til svaret)
Hint:
(endelig en quiz, hvor man umiddelbart ikke kan google sig til svaret)
Hint:
onsdag, december 21, 2005
Det sucks at være glad
Øv, hvor er det irriterende at være glad i låget. Hvordan skal man så dyrke sin hobby depression?...og alle de geniale sangtekster og digte, man ikke får skrevet…og al den medlidenhedssex man går glip af...suk, det er sgu’ deprimerende…
onsdag, december 14, 2005
Feedback, tak
Jeg har tænkt mig at sælge ud. Ikke fordi jeg tjener en skid på det her (andet end nogle kække kommentarer og den slags). Men jeg vil skrive hvad masserne vil høre. Til formålet har jeg brugt min nyeste yndlingsfinesse, nemlig QuickPoll. Her kan i stemme hvilket af de seneste indlæg der var bedst. De repræsenterer umiddelbart en bred vifte af forskellige ”typer” indlæg.
Så giv mig noget feedback, please. I behøver bare at sætte et hak og trykke ”Stem” :-)
Så giv mig noget feedback, please. I behøver bare at sætte et hak og trykke ”Stem” :-)
onsdag, december 07, 2005
Quizzomani
Oh no. Endnu en gang har Sørensen, min skøre ven læst, analyseret og konkluderet på mig til et 10-tal med pil op. Han påpegede, at mit ”nye” potentielle yndlingsprogram Kender du typen bare var et camoufleret boligprogram. Kognitiv dissonans opstod i mit lille hoved, da boligprogrammer netop ligger på min aktuelle top 10 over yndlingsaversioner.
Havde Sørensen ret? Er jeg mon en latent boligprogram-fanatiker? Eller holdt mit modargument, om at det var Hvis din nabo var en bil-elementet der fængede. Han påpegede så, at også quiz-elementet vægtede højt i mit motiv for at se programmet, og jeg kunne ånde lettet op. Jeg var knægten, der sad klinet til skærmen, når Jeopardy blev vist. Var jeg forhindret, klarede videoen skærene. Når det var allermest nørdet, kunne jeg finde på at føre score over hvor mange spørgsmål jeg kunne svare rigtigt på. Om min iver og lettere flair for at quizze kan bruges i min kamp, for at ende som den skarpe stereotyp-spotter, står hen i det uvisse. Men jeg var da i hvert fald nørdet nok til at deltage i programmets afsluttende sms-quiz og svare rigtigt på alle tre spørgsmål om Kandis-frontmand Johnny Hansen.
/RunkeDuus
PS: Jeg krydser fingre og musealbuer for, at Sørensen er lige så sej, når han på mandag skal forsvare sin datalogi-afhandling om en form for scroll-teknik
Havde Sørensen ret? Er jeg mon en latent boligprogram-fanatiker? Eller holdt mit modargument, om at det var Hvis din nabo var en bil-elementet der fængede. Han påpegede så, at også quiz-elementet vægtede højt i mit motiv for at se programmet, og jeg kunne ånde lettet op. Jeg var knægten, der sad klinet til skærmen, når Jeopardy blev vist. Var jeg forhindret, klarede videoen skærene. Når det var allermest nørdet, kunne jeg finde på at føre score over hvor mange spørgsmål jeg kunne svare rigtigt på. Om min iver og lettere flair for at quizze kan bruges i min kamp, for at ende som den skarpe stereotyp-spotter, står hen i det uvisse. Men jeg var da i hvert fald nørdet nok til at deltage i programmets afsluttende sms-quiz og svare rigtigt på alle tre spørgsmål om Kandis-frontmand Johnny Hansen.
/RunkeDuus
PS: Jeg krydser fingre og musealbuer for, at Sørensen er lige så sej, når han på mandag skal forsvare sin datalogi-afhandling om en form for scroll-teknik
søndag, december 04, 2005
Kitty Wu
Jeg kan ikke anbefale dem nok. Et dansk band, der stadig er tilpas ukendt for den brede musiklyttende befolkning. Mit eget lille nicheband, jeg kan dyrke og som ikke skal opsluges af store pladeselskaber og få fast rotation på Boogie og P3. Det kommer måske en dag. Den dag, de med deres store talent vælger at sælge ud. Eller den dag, at deres form for indadvendte shoegazene weltschmerz-rock får masseappeal.
Jeg så dem live for 4. eller 5. gang i fredags. Jeg vælger at droppe de fancy musikanmeldermetaforer og klicheer, og nøjes med at sige, at det var en rigtig skønlækker koncert. Bandet spillede yderst tight og professionelt. Forsanger Robert Lund (der sagde max 15 crowdpleasende ord i alt mellem numrene) har i mine ører, en af landets bedste sangstemmer. Den har mulighed for gåsehudsfrembringelse, hvis den bruges rigtigt.
Selv om anmelderne kalder musikken for svær tilgængelig (altså på en god måde), er sangene dog meget syng-med-venlige for mit vedkommende. Problemet er bare, at jeg kun kan små bidder af teksterne, men vil jo gerne synge med alligevel. Derfor bliver det til noget rytmisk mumlen/jibberish når jeg ikke lige kender ordene. Jeg synes selv, jeg lyder fuldstændig tåget, og håber på, at musikken er så høj, at folk omkring mig, ikke kan høre mine egne fortolkninger af teksten. Var der nogen der sagde Kiss this guy?
Kashmirs Kasper Eistrup kom med på scenen til to numre som 3. guitarist og leverede lidt kanonsang (ikke at forveksle med at han sang kanon godt) i et enkelt omkvæd. Rent musikalsk virkede det egentlig ret overflødigt og kunne godt virke lidt som: ”Hey, se hvem vi er gode venner med” eller et awardshow, hvor det gælder om at finde de rette presenters.
Det skal dog ikke ændre på, at det var en superb koncert, der rørte mig de rette steder, og momentvis fik mig til at glemme tid og sted.
Jeg så dem live for 4. eller 5. gang i fredags. Jeg vælger at droppe de fancy musikanmeldermetaforer og klicheer, og nøjes med at sige, at det var en rigtig skønlækker koncert. Bandet spillede yderst tight og professionelt. Forsanger Robert Lund (der sagde max 15 crowdpleasende ord i alt mellem numrene) har i mine ører, en af landets bedste sangstemmer. Den har mulighed for gåsehudsfrembringelse, hvis den bruges rigtigt.
Selv om anmelderne kalder musikken for svær tilgængelig (altså på en god måde), er sangene dog meget syng-med-venlige for mit vedkommende. Problemet er bare, at jeg kun kan små bidder af teksterne, men vil jo gerne synge med alligevel. Derfor bliver det til noget rytmisk mumlen/jibberish når jeg ikke lige kender ordene. Jeg synes selv, jeg lyder fuldstændig tåget, og håber på, at musikken er så høj, at folk omkring mig, ikke kan høre mine egne fortolkninger af teksten. Var der nogen der sagde Kiss this guy?
Kashmirs Kasper Eistrup kom med på scenen til to numre som 3. guitarist og leverede lidt kanonsang (ikke at forveksle med at han sang kanon godt) i et enkelt omkvæd. Rent musikalsk virkede det egentlig ret overflødigt og kunne godt virke lidt som: ”Hey, se hvem vi er gode venner med” eller et awardshow, hvor det gælder om at finde de rette presenters.
Det skal dog ikke ændre på, at det var en superb koncert, der rørte mig de rette steder, og momentvis fik mig til at glemme tid og sted.
torsdag, december 01, 2005
Min semi-kendte svoger
Jeg har tidligere skrevet om min semi-kendte svoger. Ham fra GE Moneybank-reklamen med den catchy melodi. Det er dog de færreste, der fatter hvad jeg hentyder til, når jeg prøver at forklare den, så nu har jeg fundet en side, hvor man kan se reklamefilmen. Ellers kan man bare nøjes med et screenshot:
lørdag, november 26, 2005
Runken som livsstilsekspert
Advarsel: indeholder selvglæde og en bortgemt Jantelov
Der er sgu gemt en lille Henrik Dahl eller Jørgen Duus (altså udover ekstrem efternavnelighed) i mig. Jeg så et afsnit af ”Kender du typen”, hvor et par livsstilseksperter besøger en kendt persons hjem. De skal regne ud hvem der bor der, alene baseret på personens kulturforbrug, madvaner, indretning og lignende.
Da jeg var yngre, sad jeg fast klinet til skærmen hver gang ovennævnte Duus i sin rolle som livsstilsekspert, inspicerede et hjem, snusede lidt til personens vaner og havde ofte et klokkeklart og præcist bud på, hvad for en person der boede der.
Nu består programmet af to eksperter, der skal konkurrere om hvem der er bedst til at læse personen, og der er, selvfølgelig også en mulighed for seerne at sms’e deres bud ind. Eksperterne bliver vist rundt i huset af værten og fik en fornemmelse af celebritet X’s liv.
Og det er så nu, at jeg tillader mig, at gemme Janteloven et godt stykke væk, og lege selvglad i et blogindlægs tid. For jeg gættede sgu’ personen, allerede halvvejs inde i programmet. Mit bud var Naser Khader, hvilket eksperterne også gættede i slutningen. Og det var ham! Jeg har flair for det skidt. Jeg vil være livsstilsekspert. Har haft Henrik Dahls ”Hvis din nabo var en bil” liggende på mit natbord i lange tider, men er stadig kun nået til forsiden. Ovenstående beviser vist, at jeg ikke behøver at gå videre med den, da jeg er udstyret med et meget aktivt kend-din-stereotyp-gen.
/Runke
PS: Gad vide hvad eksperterne kunne konkludere ud af en rundvisning på mit 18m2 store hummer? Kunne være lidt sjovt at vide, hvilke signaler jeg udsendte, uden egentlig at være klar over det
Der er sgu gemt en lille Henrik Dahl eller Jørgen Duus (altså udover ekstrem efternavnelighed) i mig. Jeg så et afsnit af ”Kender du typen”, hvor et par livsstilseksperter besøger en kendt persons hjem. De skal regne ud hvem der bor der, alene baseret på personens kulturforbrug, madvaner, indretning og lignende.
Da jeg var yngre, sad jeg fast klinet til skærmen hver gang ovennævnte Duus i sin rolle som livsstilsekspert, inspicerede et hjem, snusede lidt til personens vaner og havde ofte et klokkeklart og præcist bud på, hvad for en person der boede der.
Nu består programmet af to eksperter, der skal konkurrere om hvem der er bedst til at læse personen, og der er, selvfølgelig også en mulighed for seerne at sms’e deres bud ind. Eksperterne bliver vist rundt i huset af værten og fik en fornemmelse af celebritet X’s liv.
Og det er så nu, at jeg tillader mig, at gemme Janteloven et godt stykke væk, og lege selvglad i et blogindlægs tid. For jeg gættede sgu’ personen, allerede halvvejs inde i programmet. Mit bud var Naser Khader, hvilket eksperterne også gættede i slutningen. Og det var ham! Jeg har flair for det skidt. Jeg vil være livsstilsekspert. Har haft Henrik Dahls ”Hvis din nabo var en bil” liggende på mit natbord i lange tider, men er stadig kun nået til forsiden. Ovenstående beviser vist, at jeg ikke behøver at gå videre med den, da jeg er udstyret med et meget aktivt kend-din-stereotyp-gen.
/Runke
PS: Gad vide hvad eksperterne kunne konkludere ud af en rundvisning på mit 18m2 store hummer? Kunne være lidt sjovt at vide, hvilke signaler jeg udsendte, uden egentlig at være klar over det
torsdag, november 24, 2005
Meningsløs vold?
Jeg støder sikkert nogen med dette her, men here goes:
Jeg synes tit man læser i avisen eller hører i nyhederne om tilfælde af ”meningsløs vold”. Forstået på den måde, at offeret uden synligt motiv er blevet overfaldet og slået til plukfisk af en eller flere voldsmænd.
Hvordan kan journalisterne tillade sig at kalde det meningsløst? For voldsmændene har der jo sandsynligvis været en mening med det. Ellers havde de vel ikke gjort det? At meningen så, er sygelig, pervers, ondsindet eller andet, er så en anden sag. Men en eller anden mening er der.
Og hvis der findes meningsløs vold, burde der vel også findes meningsfuld vold?
Jeg synes tit man læser i avisen eller hører i nyhederne om tilfælde af ”meningsløs vold”. Forstået på den måde, at offeret uden synligt motiv er blevet overfaldet og slået til plukfisk af en eller flere voldsmænd.
Hvordan kan journalisterne tillade sig at kalde det meningsløst? For voldsmændene har der jo sandsynligvis været en mening med det. Ellers havde de vel ikke gjort det? At meningen så, er sygelig, pervers, ondsindet eller andet, er så en anden sag. Men en eller anden mening er der.
Og hvis der findes meningsløs vold, burde der vel også findes meningsfuld vold?
Abonner på:
Opslag (Atom)

