Hvis i skulle være så heldig at falde over den nye tv-reklame i GE Money Bank, så kast lige et ekstra kig på den nydelige fyr der optræder som hovedperson. Det er nemlig min svoger (eller dvs. min søsters boyfriend. Han er nemlig englænder). En kæk lille bloke (britisk slang for gut) ved navn Chris.
GE Money Bank siger du så? Den reklame kender jeg da ikke. Men jo, det gør du sikkert alligevel, når jeg nu nynner signaturmelodien. Den går sådan her: nananana nananana nananana. Men da nyning sjældent giver særlig meget mening på skrift får du også lige ordene som går a bit like sådan her: "maybe i will, maybe i won't, bla bla bla bla", sunget af en pæn lys kvindestemme, og er så kvalm i længden at den udemærket også kunne bruges som melodi til "Godaften Danmark"
Hvis du var en af dem der stod bagerst i køen, da der blev delt hørelse ud. Eller hvis du slet ikke mødte op i køen og derfor er døv, kan reklamen beskrives visuelt således: en ung blond fyr i gråt jakkesæt. Han taber vist en mønt eller noget, og så sker der nogle ting. Kan ikke lige beskrive det ordentligt, da jeg mest af alt var blændet af hans colgate-smil
onsdag, maj 11, 2005
søndag, maj 08, 2005
Boligprogrammer
Minsandten om jeg ikke lige har set reklamer for endnu et boligprogram på TV2. Nu har vi set hvordan man gør rent. Hvordan man kan skabe harmoni i sit liv ved at indrette sig efter feng shui (endnu en dejlig parapsykopatisk måde at skyde skylden fra sig selv, hvis man har et fucked up liv), hvordan man indretter haven, hvordan man indretter generelt (nogle burde indrette TV2’s programmedarbejderes hoveder). Hvordan man forvandler en faldefærdig bule til en villa. Der findes sikkert flere i samme boldgade (note to self: find ud af hvor begrebet boldgade stammer fra), men må indrømme, at jeg får mentalt udslæt af at se på.
Nyeste skud i rækken hedder ”Husvild” og handler vist om, hvilken af tre ejendomsmæglere kan sælge en given bolig billigst (undskyld min mangelfulde research, men var for doven). Men her, er der måske faktisk et program vi kan bruge til noget. Noget der har samfundsrelevans. Og oven i hatten måtte de da også gerne lave et program om hvordan man mest effektivt smadrer et hotelværelse. Eller et program om hvordan man indretter et toilet og karbad i sit telt, når man er på Roskilde Festival.
…eller hvordan man giver sig selv en effektiv nakkemassage…
Nyeste skud i rækken hedder ”Husvild” og handler vist om, hvilken af tre ejendomsmæglere kan sælge en given bolig billigst (undskyld min mangelfulde research, men var for doven). Men her, er der måske faktisk et program vi kan bruge til noget. Noget der har samfundsrelevans. Og oven i hatten måtte de da også gerne lave et program om hvordan man mest effektivt smadrer et hotelværelse. Eller et program om hvordan man indretter et toilet og karbad i sit telt, når man er på Roskilde Festival.
…eller hvordan man giver sig selv en effektiv nakkemassage…
mandag, maj 02, 2005
Nine Inch Nails-releaseparty
Det var i går. Der var desværre ikke særlig mange mennesker til at støtte op om dette udemærkede arrangement. Måske pga. at det var varslet for sent, at det var på en søndag, og mange var i Fælledparken. Jeg er en stadigt voksende NIN-fan, så jeg ville ikke gå glip af dette arrangement. Det var desværre en lille sluttet flok der mødte op, og halvdelen var ikke de stereotypiske NIN-fans, men nærmere hæp hoppere...men det skyldtes vist at der var et technoarrangement ved bygningen ved siden af...
- Så bid ikke hånden der giver dig føde -
På trods af, at jeg som en hærdet kriminel allerede havde hørt "With Teeth" i den leakede version der kunne findes på nettet for flere uger siden, ville jeg dele oplevelsen med andre. Og på ordentlige højttalere fremfor på min diskman, hvor den leakede version hidtil har kørt på konstant repeat. Så jeg kunne stolt synge med på de fleste numre. I den lange ventetid (vi var der som de absolut første, og mit entrenummer var nr. 1, der også fungerede som lod i den kommende lodtrækning) kom vi i snak med en canadier bosat i DK. Han var også kæmpe NIN-fan, og fik min nørdede triviaviden til at ligne ingenting.
- alle dage er fuldstændig ens - Efter albummet var blevet spillet og DJ Batling havde spillet et par numre, blev cd'en (og en tilhørende plakat og klistermærke) sat i salg. Skyndte mig at erhverve mig et eksemplar og kort tid efter, var der lodtrækning om ekstrapræmier. Man kunne bl.a. vinde en dualdisk-version af skiven. Den flinke canadier gav mig sit lod, da han i forvejen havde denne dualdisk, og søreme om der ikke var gevinst på dette... Så nu har jeg vist eksemplar af "With Teeth" til salg...
- lige der hvor det hører til -
- Så bid ikke hånden der giver dig føde -
På trods af, at jeg som en hærdet kriminel allerede havde hørt "With Teeth" i den leakede version der kunne findes på nettet for flere uger siden, ville jeg dele oplevelsen med andre. Og på ordentlige højttalere fremfor på min diskman, hvor den leakede version hidtil har kørt på konstant repeat. Så jeg kunne stolt synge med på de fleste numre. I den lange ventetid (vi var der som de absolut første, og mit entrenummer var nr. 1, der også fungerede som lod i den kommende lodtrækning) kom vi i snak med en canadier bosat i DK. Han var også kæmpe NIN-fan, og fik min nørdede triviaviden til at ligne ingenting.
- alle dage er fuldstændig ens - Efter albummet var blevet spillet og DJ Batling havde spillet et par numre, blev cd'en (og en tilhørende plakat og klistermærke) sat i salg. Skyndte mig at erhverve mig et eksemplar og kort tid efter, var der lodtrækning om ekstrapræmier. Man kunne bl.a. vinde en dualdisk-version af skiven. Den flinke canadier gav mig sit lod, da han i forvejen havde denne dualdisk, og søreme om der ikke var gevinst på dette... Så nu har jeg vist eksemplar af "With Teeth" til salg...
- lige der hvor det hører til -
tirsdag, april 26, 2005
At være sig selv
Sad og snakkede med en ven på messenger om hans kommende jobsamtaler. Han spurgte til råds, og jeg sagde: ”jeg gider ikke bruge klicheen ”vær dig selv””, som velmenende venner altid bruger som peptalk, hvis man har en jobsamtale eller date eller noget andet lettere nervepirrende.
Jeg synes det er en dum kliché, for man kan jo ikke være andre end sig selv. At man i den slags situationer, prøver at imponere lidt mere end normalt, er jo også bare sigende om ens natur og hvem man er; At man er lidt usikker på sig selv, og dermed gemmer sig bag facader.
Nå, brokkehoveder. Så fik jeg taget lidt hul på bylden. Det var ikke så meget, men der er mere i vente. Skal bare lige have banket den skriveblokade ned, som på forunderlig vis har sat sig et sted mellem mine tanker og fingre...
Jeg synes det er en dum kliché, for man kan jo ikke være andre end sig selv. At man i den slags situationer, prøver at imponere lidt mere end normalt, er jo også bare sigende om ens natur og hvem man er; At man er lidt usikker på sig selv, og dermed gemmer sig bag facader.
Nå, brokkehoveder. Så fik jeg taget lidt hul på bylden. Det var ikke så meget, men der er mere i vente. Skal bare lige have banket den skriveblokade ned, som på forunderlig vis har sat sig et sted mellem mine tanker og fingre...
torsdag, april 07, 2005
Koncerter...
Mit koncertår har ikke været noget at råbe højt om indtil videre. Det slår i hvert fald ikke metalefteråret 2004. Der har selvfølgelig været et par små ubetydelige livegigs, men koncerter til en billetpris på den SU-venlige side af 200 kr. tæller ikke med. Men noget tyder, at den skude er ved at vende. Check bare lige dette program for en potentiel sommertinnitus
1. juni: Garbage i KB Hallen – jeg fancyede Shirley Manson en del i mine teens. Det aggressive røde hår, kombineret med en udtværet blå make-up og en sexy sangstemme var en cocktail, der fik hormonerne i gang hos en 17-årig knægt…
Desuden var deres koncert på Roskilde 2002 lidt af en fiasko. En fuld, og ikke særlig hot afbleget miss Manson sang forkert og lyden var generelt dårlig den søndag aften på Orange Scene.
14. juni: Slipknot, Papa Roach og Helmet i KB Hallen – ok, denne koncert har godt nok lave odds. For det første har jeg set Slipknot 3 gange (hvoraf 2 var sidste år) og Papa Roach 2 gange. Desuden kender jeg ikke Helmet, og desuden er det midt i en travl eksamensperiode (selvom jeg dog ikke er en stræber, der prioriterer skolen højere end koncerter).
17. juni: Queens of The Stone Age – ok, af en eller anden grund er det ret hypede, og jeg føler næsten jeg bør se giraffen (igen). Er det et spørgsmål om økonomi, der det dog disse, der får første prioritet, nemlig:
19. juni: System of a Down i Valby Hallen – Har ikke spillet i DK før, spiller nogle totalt giftigt skruede sammen numre, der er en underfundig blanding af metal og armensk (?) folkemusik. De er ikke bange for at være pjattede i deres vokaludtryk, hvilket er fedt og modigt.
26. juni til 3. juli: Roskilde Festival – man betaler 1200 kr. for muligheden for ca. 175 koncerter. Ca. 40 navne er interessante, men de falder sammen med hinanden, så man sætter ring om ca. 20 koncerter i programmet. Reelt når man at se ca. 5…men disse 5 kunne fx være Audioslave, Eskobar, Foo Fighters, Interpol, Mew, The Tears…og dette indlæg er skrevet aftenen før, at Roskilde Festival offentliggør de resterende ca. 100 navne, så den ovenstående liste ville blive noget længere
16. juli: Sigur Ros i Store Vega – dette mystifistiske, men dybt geniale band, så jeg på Roskilde i 2003. Lå på græsset uden for Grøn Scene (undskyld, Arena-scenen) lørdag aften. Det havde måske været mere optimalt med en go plads inden i teltet, med andre dedikerede fans, der i en kollektiv ros, flød hen til den storladne og drømmende lyd, dette band får frem.
Ja, indtil videre bliver juni en travl måned. Men lad os se. Min økonomi er pt. på et niveau, hvor jeg krydser af i budgettet, hver gang jeg køber en kop kaffe eller giver en hjemløs en skilling (”Hus Forbi gider jeg ikke købe – læser det gratis på biblioteket”). Men anyway, denne herres selvdisciplin hvad økonomi angår, har alle tider været lav, så det ender nok med at jeg får set alle koncerter. Til gengæld får jeg en masse oplevelser i hatten, jeg kan fortælle om til alle mine børnebørn. Medmindre al den tinnitus jeg får med i hatten giver mig impotens…
Bortset fra det, er der jo al det løse. De små koncerter på de små spillesteder med undergrundsnavne, arrangementer på Black Cat og Club Metropolis, og så har jeg jo også årskort til Tivoli der serverer fredagsrock
1. juni: Garbage i KB Hallen – jeg fancyede Shirley Manson en del i mine teens. Det aggressive røde hår, kombineret med en udtværet blå make-up og en sexy sangstemme var en cocktail, der fik hormonerne i gang hos en 17-årig knægt…
Desuden var deres koncert på Roskilde 2002 lidt af en fiasko. En fuld, og ikke særlig hot afbleget miss Manson sang forkert og lyden var generelt dårlig den søndag aften på Orange Scene.
14. juni: Slipknot, Papa Roach og Helmet i KB Hallen – ok, denne koncert har godt nok lave odds. For det første har jeg set Slipknot 3 gange (hvoraf 2 var sidste år) og Papa Roach 2 gange. Desuden kender jeg ikke Helmet, og desuden er det midt i en travl eksamensperiode (selvom jeg dog ikke er en stræber, der prioriterer skolen højere end koncerter).
17. juni: Queens of The Stone Age – ok, af en eller anden grund er det ret hypede, og jeg føler næsten jeg bør se giraffen (igen). Er det et spørgsmål om økonomi, der det dog disse, der får første prioritet, nemlig:
19. juni: System of a Down i Valby Hallen – Har ikke spillet i DK før, spiller nogle totalt giftigt skruede sammen numre, der er en underfundig blanding af metal og armensk (?) folkemusik. De er ikke bange for at være pjattede i deres vokaludtryk, hvilket er fedt og modigt.
26. juni til 3. juli: Roskilde Festival – man betaler 1200 kr. for muligheden for ca. 175 koncerter. Ca. 40 navne er interessante, men de falder sammen med hinanden, så man sætter ring om ca. 20 koncerter i programmet. Reelt når man at se ca. 5…men disse 5 kunne fx være Audioslave, Eskobar, Foo Fighters, Interpol, Mew, The Tears…og dette indlæg er skrevet aftenen før, at Roskilde Festival offentliggør de resterende ca. 100 navne, så den ovenstående liste ville blive noget længere
16. juli: Sigur Ros i Store Vega – dette mystifistiske, men dybt geniale band, så jeg på Roskilde i 2003. Lå på græsset uden for Grøn Scene (undskyld, Arena-scenen) lørdag aften. Det havde måske været mere optimalt med en go plads inden i teltet, med andre dedikerede fans, der i en kollektiv ros, flød hen til den storladne og drømmende lyd, dette band får frem.
Ja, indtil videre bliver juni en travl måned. Men lad os se. Min økonomi er pt. på et niveau, hvor jeg krydser af i budgettet, hver gang jeg køber en kop kaffe eller giver en hjemløs en skilling (”Hus Forbi gider jeg ikke købe – læser det gratis på biblioteket”). Men anyway, denne herres selvdisciplin hvad økonomi angår, har alle tider været lav, så det ender nok med at jeg får set alle koncerter. Til gengæld får jeg en masse oplevelser i hatten, jeg kan fortælle om til alle mine børnebørn. Medmindre al den tinnitus jeg får med i hatten giver mig impotens…
Bortset fra det, er der jo al det løse. De små koncerter på de små spillesteder med undergrundsnavne, arrangementer på Black Cat og Club Metropolis, og så har jeg jo også årskort til Tivoli der serverer fredagsrock
lørdag, april 02, 2005
At lave ingenting
Denne lørdag har jeg lavet absolut ingenting. Dvs. noget har jeg lavet, men ikke noget fornuftigt. Eller dvs. det kommer an på, hvordan man definerer fornuftigt. Jeg tvang mig selv til at gå en tur, så jeg kunne nå at nyde lidt af dagens sol. Og med NIN i cd-manden var sådan en gåtur i sumpet tømmermandsoutfit rundt om søerne ret hyggelig.
Dovenskab og magelighed, dit navn er Runkedor - der er en million ting jeg burde bruge sådan en lørdag på, hvor jeg absolut ingen planer har. Først og fremmest få læst en del til mit studie, da jeg ikke har åbnet en studierelevant bog i uger nu. Men erfaringerne viser, at jeg klarer det alligevel, så jeg mangler lissom noget motivation. Så er der alle de dejlige ikke studierelevante bøger der bare ligger og venter på at de skal udvide min horisont og gøre mig mere kultiveret. Se de film jeg har liggende, men aldrig fået set. Være kreativ på min guitar. Og så er der alle de praktiske ting man burde ordne, støvsuge, fikse det skæve skab, rydde op, sortere ens sokker osv. Men intet er jo presserende, det kan i princippet udskydes i al evighed, hvilket egentlig er lidt frustrerende.
Nå, men istedet ender man endnu en gang med at sidde bænket foran den bærbare, med fjernsynet kørende i baggrunden. Man nørder rundt i sine forskellige bookmarks, checker jævnligt de fora og communities man er tilmeldt. Sideløbende chattes på MSN og der browses rundt på forskellige sider hvor man læser nyheder, musiknyheder, lytter til ny musik, kigger på filmtrailers. Men det hele er overfladisk og halvhjertet. Man har ikke tid til at sætte sig ned og fordybe sig, da man gerne vil nå det hele. Det er i mine øjne den store ulempe ved informationssamfundet, hvor man bombarderes med nye indtryk, der skal sorteres og selekteres i. Det forcerer een til at blive multitaskende, hvilket nok er en egenskab, der bliver mere og mere nødvendig fremover. Nogle mestrer det bedre end andre. Men jeg kan ikke tro, at det ikke går ud over kvaliteten (eller kvantiteten) i et eller andet omfang, når man skal have flere bolde i luften.
Jeg beundrer dem, der har evnen til at udvælge en lille niche, og fordybe sig i den. At være ekspert inden for et eller andet snævert område. At kunne sætte sig ned og læse dagens avis fra ende til anden, uden at tænke på, hvad man går glip af. Et valg er også et fravalg.
Men på den anden side; er jeg for selvkritisk? For hvem er det egentlig der afgør hvad der er fornuftigt. Hvem er dommer? Er det bare mit eget overjeg, der har en eller anden opfattelse af, at nørderi og deslige er ukonstruktivt tidsspilde. For selvom jeg ikke har åbnet en bøg, eller sorteret mine sokker, er jeg da alligevel blevet beriget på en eller anden måde. Jeg har i det mindste fået udvidet min klæbehjerne med indsigt i andres menneskers følelser og tanker, hvilke film der skal checkes ud på natfilmsfestivalen og andet trivia, der i de rette sammenhænge kan være gode at være indehaver af
NB: mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg samtidig checket en musikdebat på en anden hjemmeside, fundet musik frem til winamp-playlisten, zappet rundt på tv'et og ordnet en betaling via netbank og chattet med en over MSN
Dovenskab og magelighed, dit navn er Runkedor - der er en million ting jeg burde bruge sådan en lørdag på, hvor jeg absolut ingen planer har. Først og fremmest få læst en del til mit studie, da jeg ikke har åbnet en studierelevant bog i uger nu. Men erfaringerne viser, at jeg klarer det alligevel, så jeg mangler lissom noget motivation. Så er der alle de dejlige ikke studierelevante bøger der bare ligger og venter på at de skal udvide min horisont og gøre mig mere kultiveret. Se de film jeg har liggende, men aldrig fået set. Være kreativ på min guitar. Og så er der alle de praktiske ting man burde ordne, støvsuge, fikse det skæve skab, rydde op, sortere ens sokker osv. Men intet er jo presserende, det kan i princippet udskydes i al evighed, hvilket egentlig er lidt frustrerende.
Nå, men istedet ender man endnu en gang med at sidde bænket foran den bærbare, med fjernsynet kørende i baggrunden. Man nørder rundt i sine forskellige bookmarks, checker jævnligt de fora og communities man er tilmeldt. Sideløbende chattes på MSN og der browses rundt på forskellige sider hvor man læser nyheder, musiknyheder, lytter til ny musik, kigger på filmtrailers. Men det hele er overfladisk og halvhjertet. Man har ikke tid til at sætte sig ned og fordybe sig, da man gerne vil nå det hele. Det er i mine øjne den store ulempe ved informationssamfundet, hvor man bombarderes med nye indtryk, der skal sorteres og selekteres i. Det forcerer een til at blive multitaskende, hvilket nok er en egenskab, der bliver mere og mere nødvendig fremover. Nogle mestrer det bedre end andre. Men jeg kan ikke tro, at det ikke går ud over kvaliteten (eller kvantiteten) i et eller andet omfang, når man skal have flere bolde i luften.
Jeg beundrer dem, der har evnen til at udvælge en lille niche, og fordybe sig i den. At være ekspert inden for et eller andet snævert område. At kunne sætte sig ned og læse dagens avis fra ende til anden, uden at tænke på, hvad man går glip af. Et valg er også et fravalg.
Men på den anden side; er jeg for selvkritisk? For hvem er det egentlig der afgør hvad der er fornuftigt. Hvem er dommer? Er det bare mit eget overjeg, der har en eller anden opfattelse af, at nørderi og deslige er ukonstruktivt tidsspilde. For selvom jeg ikke har åbnet en bøg, eller sorteret mine sokker, er jeg da alligevel blevet beriget på en eller anden måde. Jeg har i det mindste fået udvidet min klæbehjerne med indsigt i andres menneskers følelser og tanker, hvilke film der skal checkes ud på natfilmsfestivalen og andet trivia, der i de rette sammenhænge kan være gode at være indehaver af
NB: mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg samtidig checket en musikdebat på en anden hjemmeside, fundet musik frem til winamp-playlisten, zappet rundt på tv'et og ordnet en betaling via netbank og chattet med en over MSN
torsdag, marts 17, 2005
Att. Søren
Dig med overspringshandlingerne. Blev alligevel nysgerrig for hvem du er...så giv dit til kende, ven! Med mindre du er ham vi omtaler som Sørensen eller Strupper eller Struppeløgsovs
mandag, marts 14, 2005
Giv jer til kende...som anonyme
Hey
Har med denne blog ikke rigtig mulighed for at ane noget om besøgstalsstatistikker eller noget. Aner derfor ikke i hvor vidt omfang mine tanker, holdninger, trivia etc. kommer ud til flere end de trofaste kernelæsere.
Kunne være meget rart, nu hvor du alligevel har klikket dig herind, at du vil give noget respons på, hvad du syntes om bloggen, hvor tit du er herinde, og om du evt. har bookmarket den.Du må meget gerne være anonym...og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig, at opspore dig, forfølge dig, og bebrejde dig for ikke at overspamme med kommentarer.
Det er simpelthen bare for at få et indblik i, om jeg skriver for andre end mig selv...
Har med denne blog ikke rigtig mulighed for at ane noget om besøgstalsstatistikker eller noget. Aner derfor ikke i hvor vidt omfang mine tanker, holdninger, trivia etc. kommer ud til flere end de trofaste kernelæsere.
Kunne være meget rart, nu hvor du alligevel har klikket dig herind, at du vil give noget respons på, hvad du syntes om bloggen, hvor tit du er herinde, og om du evt. har bookmarket den.Du må meget gerne være anonym...og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig, at opspore dig, forfølge dig, og bebrejde dig for ikke at overspamme med kommentarer.
Det er simpelthen bare for at få et indblik i, om jeg skriver for andre end mig selv...
mandag, marts 07, 2005
Et dagbogsindlæg om musikalske oplevelser - Nu med hyperlinks
Jeg er forundret over, at jeg stadig har mine ører i behold. Uge 10, 2005 var relativt begivenhedsrig for mig, rent audiotativt. Tirsdag var jeg et smut på Stengade 30, hvor der var ”Play it”. Knap og nap 3 år siden jeg spillede der med mit gamle band til Emergenza-konkurrencen. Mit fremmøde denne gang skyldtes, at jeg skulle kæde op med en journaliststuderende højskoleven, der var i hovedstaden for at lave en reportage om den danske musikundergrund. På trods af, at kalenderen viste en uskyldig tirsdag og Kbh var i gang med (endnu en gang) at blive overdækket af sne, var Stengadens koncertlokale fyldt til randen med unge mennesker. Jeg blev først mødt af noget amatørheavy, men havde ikke udsyn til scenen, så jeg styrtede ovenpå for at finde min ven og co. Vi drak et par øl, catchede op og suste så ned igen for at se lidt live-musik. Her rendte vi ind i en fælles højskoleven. Tre bands nåede vi at se, og det var tre bands der ikke var værd at skrive hjem om. I hvert fald var det musikgenrer, som jeg havde afskrevet på forhånd.
På vej derud fra så vi endnu en fælles højskolebekendt. Denne dag var Danmark altså meget lille. Da vi kendte ham var det John Lennon han stræbede efter at ligne. Nu var det vist mere forsangeren fra Nickelback?
Det bliver lørdag, og jeg har en aftale med en ven om at se noget black metal på The Rock. Metalbandsne Usibian og Exmortem spiller op. Egentlig ikke min stil, men Rocken er et hygsomt sted, der næsten er blevet stambar, og det er jo lørdag, så man kan ikke sidde hjemme. Alternativet var at se Nephew hive alle priserne hjem i DMA, men det kunne man vel have forudset. På The Rock forsyner vi os med en kande øl, og jeg minder mig selv om at jeg ikke gider vågne op med prøvebillede i ørerne, så jeg køber et par gule skodøreprops. Mine smarte musiker-grantræs-øreprops er desværre endt i min bastaske, som befinder sig hos de gamle i Køge. Ørepropperne får fint aftjent deres værnepligt, da de nedsætter lydniveauet med et passende antal decibel. Problemet er bare, at alle nuanceringerne i musikken forringes. Og med blackmetal som stort set består af dobbeltstortrommepedaller, der tæsker derudaf som en maskinpistol, en monotont growlende forsanger og guitarsoli, bliver lydindtrykket groft sagt en omgang mudder. Eller også var jeg bare fordomsfuld og ignorant denne aften. Øllene og mine Blå Kings var i hvert fald mere interessant. Tja, og så også den griner vi fik over at lave en parodi på Exmortems forsanger. Han growlede nemlig også mellem numrene, hvilket fik os til at joke med hvordan han mon lykønskede sin mormor fødselsdag.
Efter koncerten gad vi ikke rigtig være der mere. Havde en aftale om at tage videre på The Black Cat hvor der var efterfest efter Rose Mc-et eller andet havde spillet. Hun var dog i gang da vi kom. Det var noget afdæmpet et eller andet. Men mit fokus og mine sanser var mere koncentreret om det visuelle og smagsløgene. Klientellet var sortklædt, men stemningen var ret lys. Dansegulvet kogte som en gryde spaghetti. At danse til EBM, industrial, noise og hvad den slags subgenrer ellers hedder, er nu ret fedt. Det giver lidt af et adrenalinkick – bare ærgerligt at min kondi ikke holdt til mere end et par minutter af gangen denne aften.
Hjemme igen kl. 7 om morgenen efter at have gået bagved en meeeeeeget fuld FCK-fan, der gik helt alene og sang diverse slagssange og anti-Brøndby-sange.
11 timer efter stod jeg og ventede foran Lille Vega. Fru Fortuna havde smilet til mig, og fået skrevet mig i døren til hardrockbandet Mastodon. Og man siger jo ikke nej til en gratis koncert, vel. Og dog, gratis er det jo så alligevel ikke, når en eller flere fadøl er et obligatorisk onde, når man er til koncert.
To skandinaviske opvarmningsband var hyret til opvarmningstjans i den halvfyldte sal. Først norske Extol der spillede noget hardrock, og bagefter Dozer fra Sverige. Mastodon var aftenens hovednavn, selvom det nok er de færreste i DK der kender dem. De har vist et eller andet trip med Moby Dick – om navnet er inspireret af ham ved jeg ikke, men i mellem numrene, spilledes der passager fra historien om hvalen. Tja, koncerten var som sådan fed nok, men lysten til at gå på opdagelse i ny musik var ikke særlig stor sådan en søndag aften – det havde nok været bedre med noget kendt og trygt. Men det var da endnu en oplevelse til scrapbogen…
På vej derud fra så vi endnu en fælles højskolebekendt. Denne dag var Danmark altså meget lille. Da vi kendte ham var det John Lennon han stræbede efter at ligne. Nu var det vist mere forsangeren fra Nickelback?
Det bliver lørdag, og jeg har en aftale med en ven om at se noget black metal på The Rock. Metalbandsne Usibian og Exmortem spiller op. Egentlig ikke min stil, men Rocken er et hygsomt sted, der næsten er blevet stambar, og det er jo lørdag, så man kan ikke sidde hjemme. Alternativet var at se Nephew hive alle priserne hjem i DMA, men det kunne man vel have forudset. På The Rock forsyner vi os med en kande øl, og jeg minder mig selv om at jeg ikke gider vågne op med prøvebillede i ørerne, så jeg køber et par gule skodøreprops. Mine smarte musiker-grantræs-øreprops er desværre endt i min bastaske, som befinder sig hos de gamle i Køge. Ørepropperne får fint aftjent deres værnepligt, da de nedsætter lydniveauet med et passende antal decibel. Problemet er bare, at alle nuanceringerne i musikken forringes. Og med blackmetal som stort set består af dobbeltstortrommepedaller, der tæsker derudaf som en maskinpistol, en monotont growlende forsanger og guitarsoli, bliver lydindtrykket groft sagt en omgang mudder. Eller også var jeg bare fordomsfuld og ignorant denne aften. Øllene og mine Blå Kings var i hvert fald mere interessant. Tja, og så også den griner vi fik over at lave en parodi på Exmortems forsanger. Han growlede nemlig også mellem numrene, hvilket fik os til at joke med hvordan han mon lykønskede sin mormor fødselsdag.
Efter koncerten gad vi ikke rigtig være der mere. Havde en aftale om at tage videre på The Black Cat hvor der var efterfest efter Rose Mc-et eller andet havde spillet. Hun var dog i gang da vi kom. Det var noget afdæmpet et eller andet. Men mit fokus og mine sanser var mere koncentreret om det visuelle og smagsløgene. Klientellet var sortklædt, men stemningen var ret lys. Dansegulvet kogte som en gryde spaghetti. At danse til EBM, industrial, noise og hvad den slags subgenrer ellers hedder, er nu ret fedt. Det giver lidt af et adrenalinkick – bare ærgerligt at min kondi ikke holdt til mere end et par minutter af gangen denne aften.
Hjemme igen kl. 7 om morgenen efter at have gået bagved en meeeeeeget fuld FCK-fan, der gik helt alene og sang diverse slagssange og anti-Brøndby-sange.
11 timer efter stod jeg og ventede foran Lille Vega. Fru Fortuna havde smilet til mig, og fået skrevet mig i døren til hardrockbandet Mastodon. Og man siger jo ikke nej til en gratis koncert, vel. Og dog, gratis er det jo så alligevel ikke, når en eller flere fadøl er et obligatorisk onde, når man er til koncert.
To skandinaviske opvarmningsband var hyret til opvarmningstjans i den halvfyldte sal. Først norske Extol der spillede noget hardrock, og bagefter Dozer fra Sverige. Mastodon var aftenens hovednavn, selvom det nok er de færreste i DK der kender dem. De har vist et eller andet trip med Moby Dick – om navnet er inspireret af ham ved jeg ikke, men i mellem numrene, spilledes der passager fra historien om hvalen. Tja, koncerten var som sådan fed nok, men lysten til at gå på opdagelse i ny musik var ikke særlig stor sådan en søndag aften – det havde nok været bedre med noget kendt og trygt. Men det var da endnu en oplevelse til scrapbogen…
torsdag, marts 03, 2005
Kollektiv blog
Jeg har ved siden af Runkedoren oprettet Andenmarts som jeg kører i fællesskab med Edutten
Bare så i ved det
Bare så i ved det
tirsdag, marts 01, 2005
Den frie tankeassociation
Forleden lå jeg og talte får. Kunne nemlig ikke sove. Mr. Bean-metoden virkede åbenbart kun på film, så jeg måtte ty til andre metoder. Eller også bare acceptere, at mine tanker ikke var i sinde at konvertere til drømme, som de jo gerne skulle. Lå derfor og tænkte frit. Lod den ene tanke flyve over i den anden ved hjælp af de gængse associationsmetoder. Meget interessant at fundere lidt over, hvordan alle ens tanker hænger sammen i et multinetværk. Og hvordan én tanke er betinget af en anden.
Tænkte derfor at jeg ville prøve at ”eksperimentere” lidt. For hvad ville der ske, hvis jeg slet ikke tænkte? Hvis jeg så godt jeg kunne, prøvede at cleare min hjerne og bare lade ubetingede tanker komme til mig. For hvis min tankevirksomhed var passiv, måtte nye tanker jo nødvendigvis komme fra min underbevidsthed. Lidt populærvidenskabeligt hævdes det jo, at det bevidste sind kun rummer toppen af et stort isbjerg, og det underbevidste er alt det der er under vand (ca. 10% siger de kloge).
Rent teoretisk virkede det jo til, at jeg nu havde fundet en metode til at grave lidt dybere i mig selv. Udforske underbevidsthedens gemte skatte og lig. Håbede selvfølgelig på at finde den drøm, hvor jeg mødte Gud, og han forklarede mig meningen med livet eller
Selvom det hverken var meningen med livet eller noget andet graverende, jeg fandt frem til, var resultaterne dog alligevel fascinerende. For i ”seancen” poppede der personer og begivenheder frem, som jeg ikke havde skænket tanker i årevis. Som ud af det blå, og jeg kunne ikke tyde den trådlige association. Der er selvfølgelig én eller anden connection, men den må være supersonisk, for den gik åbenbart med en hastighed, hvor jeg ikke kunne nå at fange den.
Det der er interessant er at analysere på, hvorfor lige tankerne om de personer og begivenheder poppede op lige der. Der må jo være et link et eller andet sted. At de stadig har en plads i mine tankevirksomhed, er jo interessant, når det er ens tanker og oplevelser der er med til at definere ens identitet.
Pt. har jeg ikke dyrket disciplinen så meget - oftest ender det jo alligevel med at jeg falder i søvn :-)
Tænkte derfor at jeg ville prøve at ”eksperimentere” lidt. For hvad ville der ske, hvis jeg slet ikke tænkte? Hvis jeg så godt jeg kunne, prøvede at cleare min hjerne og bare lade ubetingede tanker komme til mig. For hvis min tankevirksomhed var passiv, måtte nye tanker jo nødvendigvis komme fra min underbevidsthed. Lidt populærvidenskabeligt hævdes det jo, at det bevidste sind kun rummer toppen af et stort isbjerg, og det underbevidste er alt det der er under vand (ca. 10% siger de kloge).
Rent teoretisk virkede det jo til, at jeg nu havde fundet en metode til at grave lidt dybere i mig selv. Udforske underbevidsthedens gemte skatte og lig. Håbede selvfølgelig på at finde den drøm, hvor jeg mødte Gud, og han forklarede mig meningen med livet eller
Selvom det hverken var meningen med livet eller noget andet graverende, jeg fandt frem til, var resultaterne dog alligevel fascinerende. For i ”seancen” poppede der personer og begivenheder frem, som jeg ikke havde skænket tanker i årevis. Som ud af det blå, og jeg kunne ikke tyde den trådlige association. Der er selvfølgelig én eller anden connection, men den må være supersonisk, for den gik åbenbart med en hastighed, hvor jeg ikke kunne nå at fange den.
Det der er interessant er at analysere på, hvorfor lige tankerne om de personer og begivenheder poppede op lige der. Der må jo være et link et eller andet sted. At de stadig har en plads i mine tankevirksomhed, er jo interessant, når det er ens tanker og oplevelser der er med til at definere ens identitet.
Pt. har jeg ikke dyrket disciplinen så meget - oftest ender det jo alligevel med at jeg falder i søvn :-)
onsdag, februar 23, 2005
Runkedoren - nu med billeder
Er ret glad for bandet Slipknot (heavydrengene med kansasdragterne og de fæle masker) - så glad, at jeg i sin tid sendte en uofordret ansøgning til dem for at blive en del af truppen.
De er 9 mand høj, så de mangler på musikere, ergo jeg måtte tænke innovativt
Mit dræberoutfit bestod af en gammel djævlemaske og en "blotter"-coat (det tætteste jeg kunne komme på en kansasdragt. Musisk ville jeg tilbyde guitarlir på min båndfalske Fender Stratocaster-kopi. Men guitarister mangler de ikke, så jeg måtte have noget i baghånden. En panfløjte var sagen. Og med sådan en kørt igennem en fæl heavydistortion skal jeg love for, at jeg ville kunne være med til at revolutionere metalmusikken! Yeah!! \m/
De er 9 mand høj, så de mangler på musikere, ergo jeg måtte tænke innovativt
Mit dræberoutfit bestod af en gammel djævlemaske og en "blotter"-coat (det tætteste jeg kunne komme på en kansasdragt. Musisk ville jeg tilbyde guitarlir på min båndfalske Fender Stratocaster-kopi. Men guitarister mangler de ikke, så jeg måtte have noget i baghånden. En panfløjte var sagen. Og med sådan en kørt igennem en fæl heavydistortion skal jeg love for, at jeg ville kunne være med til at revolutionere metalmusikken! Yeah!! \m/
mandag, februar 21, 2005
Astrologi
Jeg kan ikke rigtig tage det seriøst. Jeg er skorpion, og har både fået af vide, at jeg er en typisk, men også en atypisk skorpion. Hvad skal jeg tro på?Groft sagt deler astrologi menneskerne op i 12 typer. Mere nuancerede metoder bruger de hardcore astrologer, når de også gerne vil have det eksakte fødselstidspunkt at vide, for at kunne bedømme hvordan stjernerne (nej, ikke dem der var med i ”Stjerne for en aften”) stod i det øjeblik man blev spyttet ud. Astrologi er jo troen på at stjernerne styrer vores personlighed…Men jeg har svært ved at tro på at jeg er den eneste i verden der blev født i lige dette minuttal den nat i november i 1978. Ergo må man med astrologisk logik konkludere, at der går nogle personer rundt i verden med præcis den samme personlighed som undertegnede…ret skræmmende at tænke på.
Desuden er horoskoper en noget blød størrelse. Retorikken i beskrivelsen af personlighedstypen er på en sådan måde, at de kan passe på alle…De beskrivende ord, er bøjelige, og kan bruges på alle mennesker, dog i forskellige grader. Dvs. hvis jeg så et horoskop for alle 12 stjernetegn uden at vide hvad der var hvad, så ville jeg nok kunne få alle til at passe på mig selv. Næhh, hvis et horoskop kunne komme med uomtvistelige sandheder og sige, at jeg havde blå øjne og en skønhedsplet på kinden, så ville jeg nok have lidt mere respekt for det.
Min teori om, hvorfor så mange tror på astrologi (og for den sags skyld også alt det andet alternative mumbo jumbo som clairvoyance, numerologi etc). er at man har et eller andet behov for at tro på at der er en ”sandhed” derude. Noget man kan stræbe efter for at få et godt liv. Desuden er det også rart for mennesker at få at vide, at det er nogle ydre omstændigheder der styrer deres liv og ikke dem selv der har skylden.
Desuden er horoskoper en noget blød størrelse. Retorikken i beskrivelsen af personlighedstypen er på en sådan måde, at de kan passe på alle…De beskrivende ord, er bøjelige, og kan bruges på alle mennesker, dog i forskellige grader. Dvs. hvis jeg så et horoskop for alle 12 stjernetegn uden at vide hvad der var hvad, så ville jeg nok kunne få alle til at passe på mig selv. Næhh, hvis et horoskop kunne komme med uomtvistelige sandheder og sige, at jeg havde blå øjne og en skønhedsplet på kinden, så ville jeg nok have lidt mere respekt for det.
Min teori om, hvorfor så mange tror på astrologi (og for den sags skyld også alt det andet alternative mumbo jumbo som clairvoyance, numerologi etc). er at man har et eller andet behov for at tro på at der er en ”sandhed” derude. Noget man kan stræbe efter for at få et godt liv. Desuden er det også rart for mennesker at få at vide, at det er nogle ydre omstændigheder der styrer deres liv og ikke dem selv der har skylden.
søndag, februar 13, 2005
Melodød Grandprix
Snevejret og andre omstændigheder gjorde, at jeg skulle tilbringe en aften hjemme, og dermed foran fjernsynet. Adskillige kroner på budgettet var øremærket til store fadøl, men det må jeg have til gode.
Lige store dele af skræk og gensynsglæde prægede mit humør, da jeg erfarede at det var aftenen hvor der var Melodi Grandprix. Masser af nostalgiske minder er forbundet med dette fænomen. Dansk Melodi Grandprix 1988 var den første LP jeg købte, og Stig Rossen var den store helt i flere år efter. Men MGP var for mig typisk 80’erne, og der måtte det egentlig også godt blive. Ikke fordi det er decideret dårligt, men hverken Brdr. Olsen eller Søren Poppes catchy hits kan hamle op med Stig Rossen, Trine Dyrholm, Kirsten og Søren og Tommy S. endnu mere catchy evergreens. Man kan kun blive skuffet!
Første deltager var noget irriterende latinopop. Ved ikke om det er selve stilen der giver mig myrekryb, eller om det fænomenets dilletendens og døgnfluepotentiale. Og hvor havde man nu set ham forsangeren? I Big Brother?
Næste punkt på dagsordenen var med et par unge der vist var gået forkert. De lignede i hvert fald nogen der skulle til et talentshow på gymnasiet. To metroseksuelle 20-årige knægte spillende lettilgængelig guitarpop. Har ikke de store kommentarer til disse, da jeg vist var på toilettet da de spillede…Bortset fra et lille spørgsmål, om det kunne være dem der var nutidens Mabel?
Det næste, jeg registrerede, var Tue West’s far og hans bror Noller på banen. For endnu en gang var det Olsen Bandens tur til at synge sig ind i de 50-årige singlekvinders hjerter. Har dog ikke så meget at sige til denne låt, da fjernbetjeningens andre knapper lød mere tiltalende. Og med ”Very Bad Things” på den konkurrerende kanal, havde MGP pludselig fået en rival, så jeg måtte slibe mine multitaskeevner for at kunne følge lige meget med begge steder.
Så var der vist også en enkelt lille følsom ballade. De semi-shoegazende poprockere med langt hår og tatoveringer lignede langt fra noget, der hørte hjemme i dette forum. Hverken musikmæssigt eller stilmæssigt. Til gengæld er det sikkert den slags musik, der får masser af airplay på P3. Så selvom der er gode succeskriterer i det, er det desværre ikke lig med MGP-succes. Det er som om at ”rigtig” MGP-musik helst skal leve i en isoleret boble (sammen med vindere af Stjerne for en Aften), væk fra resten af den etablerede danske musikscene. For de eneste steder de dukker op er på Radio 100, lokalradioer, TV2-reklamer, på bøssebarer og halballer i provinsen.
Så var der min bybror Kim Schwarz, der med sin sangtekst bød på nogle af de tungeste klichéer, og lige egnet til Radio Køge, hvor han før har haft masser af airplay.
Bonusinfo: han har desuden været dommer til en talentkonkurrence, jeg deltog i for et par år siden med mit daværende band…
I min ivrigt zappende rastløshed registrerede jeg knap nok sang nr. 8, som skulle vise sig at blive vinderen. Sangen hed ”Tænder på dig”. Synes dog, at det er ret respektløst at lade en sang med sådan en titel optræde i et program, der i den grad henvender sig til børn og barnlige sjæle. Hørte kun lige sangen med et halvt øre, så fik derfor ikke fat i teksten. Men at putte tænder på en anden person, virker altså ret morbidt og perverst!
Med sin rolle som Karen i hele Danmarks Krøniken, burde der være god goodwill nok til at ryge blandt de 5 bedste for Pernille Højmark og resten af Sweethearts, men dette var åbenbart ikke nok. Her må jeg igen melde pas, da jeg ikke rigtig hørte sangen. Men mon ikke man kan konkludere, at bandet nok bør holde sig til covernumrene…eller biroller i dansk drama
Sidstnævnte var en ok sød tøs, der som den første af deltagerne kunne forsyne mig med en god dosis 80’ernostalgi. Hendes hår mindede mig nemlig om mit 3. klassescrush Tiffany - hende den 17-årige chick, der i 87-88 sang ”I think we’re alone now”. For resten, fik jeg heller ikke lige fat i hvad det var hun sang…
Jeg burde måske nok være lidt formel og slutte dette fine indlæg af med en afslutning eller konklusion…men det gider jeg ikke. I er velkomne til at skrive den for mig
Lige store dele af skræk og gensynsglæde prægede mit humør, da jeg erfarede at det var aftenen hvor der var Melodi Grandprix. Masser af nostalgiske minder er forbundet med dette fænomen. Dansk Melodi Grandprix 1988 var den første LP jeg købte, og Stig Rossen var den store helt i flere år efter. Men MGP var for mig typisk 80’erne, og der måtte det egentlig også godt blive. Ikke fordi det er decideret dårligt, men hverken Brdr. Olsen eller Søren Poppes catchy hits kan hamle op med Stig Rossen, Trine Dyrholm, Kirsten og Søren og Tommy S. endnu mere catchy evergreens. Man kan kun blive skuffet!
Første deltager var noget irriterende latinopop. Ved ikke om det er selve stilen der giver mig myrekryb, eller om det fænomenets dilletendens og døgnfluepotentiale. Og hvor havde man nu set ham forsangeren? I Big Brother?
Næste punkt på dagsordenen var med et par unge der vist var gået forkert. De lignede i hvert fald nogen der skulle til et talentshow på gymnasiet. To metroseksuelle 20-årige knægte spillende lettilgængelig guitarpop. Har ikke de store kommentarer til disse, da jeg vist var på toilettet da de spillede…Bortset fra et lille spørgsmål, om det kunne være dem der var nutidens Mabel?
Det næste, jeg registrerede, var Tue West’s far og hans bror Noller på banen. For endnu en gang var det Olsen Bandens tur til at synge sig ind i de 50-årige singlekvinders hjerter. Har dog ikke så meget at sige til denne låt, da fjernbetjeningens andre knapper lød mere tiltalende. Og med ”Very Bad Things” på den konkurrerende kanal, havde MGP pludselig fået en rival, så jeg måtte slibe mine multitaskeevner for at kunne følge lige meget med begge steder.
Så var der vist også en enkelt lille følsom ballade. De semi-shoegazende poprockere med langt hår og tatoveringer lignede langt fra noget, der hørte hjemme i dette forum. Hverken musikmæssigt eller stilmæssigt. Til gengæld er det sikkert den slags musik, der får masser af airplay på P3. Så selvom der er gode succeskriterer i det, er det desværre ikke lig med MGP-succes. Det er som om at ”rigtig” MGP-musik helst skal leve i en isoleret boble (sammen med vindere af Stjerne for en Aften), væk fra resten af den etablerede danske musikscene. For de eneste steder de dukker op er på Radio 100, lokalradioer, TV2-reklamer, på bøssebarer og halballer i provinsen.
Så var der min bybror Kim Schwarz, der med sin sangtekst bød på nogle af de tungeste klichéer, og lige egnet til Radio Køge, hvor han før har haft masser af airplay.
Bonusinfo: han har desuden været dommer til en talentkonkurrence, jeg deltog i for et par år siden med mit daværende band…
I min ivrigt zappende rastløshed registrerede jeg knap nok sang nr. 8, som skulle vise sig at blive vinderen. Sangen hed ”Tænder på dig”. Synes dog, at det er ret respektløst at lade en sang med sådan en titel optræde i et program, der i den grad henvender sig til børn og barnlige sjæle. Hørte kun lige sangen med et halvt øre, så fik derfor ikke fat i teksten. Men at putte tænder på en anden person, virker altså ret morbidt og perverst!
Med sin rolle som Karen i hele Danmarks Krøniken, burde der være god goodwill nok til at ryge blandt de 5 bedste for Pernille Højmark og resten af Sweethearts, men dette var åbenbart ikke nok. Her må jeg igen melde pas, da jeg ikke rigtig hørte sangen. Men mon ikke man kan konkludere, at bandet nok bør holde sig til covernumrene…eller biroller i dansk drama
Sidstnævnte var en ok sød tøs, der som den første af deltagerne kunne forsyne mig med en god dosis 80’ernostalgi. Hendes hår mindede mig nemlig om mit 3. klassescrush Tiffany - hende den 17-årige chick, der i 87-88 sang ”I think we’re alone now”. For resten, fik jeg heller ikke lige fat i hvad det var hun sang…
Jeg burde måske nok være lidt formel og slutte dette fine indlæg af med en afslutning eller konklusion…men det gider jeg ikke. I er velkomne til at skrive den for mig
Abonner på:
Opslag (Atom)
